Fødselshjælp og kejsersnit hos hund og kat

At få et kuld hvalpe eller killinger med sit kæledyr er en stor oplevelse for hele familien. Det er også et stort arbejde og bør være en velovervejet beslutning. Allerede inden parring bør det overvejes, om tæven eller kattens almene sundhedstilstand er forenelig med en drægtighed, både i forhold til den fysiske sundhed men også den mentale sundhed. Dertil kommer valget af hanhund. Med i overvejelserne hører også den risiko, der er for, at der kan opstå komplikationer under drægtigheden eller i forbindelse med fødslen.

Nedenfor findes informationer omkring fødselskomplikationer, som i nogle tilfælde ender med et kejsersnit. Der er mange årsager til, at man vælger at lave et kejsersnit.

Fødslen

Hunde og katte er drægtige i ca. 63 dage målt fra ægløsningstidspunktet. Når fødselstidspunktet begynder at nærme sig, er det godt at være ekstra opmærksom. Tævens kropstemperatur falder typisk 1 grad det sidste døgn før fødsel. Normal kropstemperatur målt i endetarmsåbningen er 37,5-39 grader. Hun vil begynde at blive urolig, halse og vise tydelig redebygningsadfærd i timerne før fødslen går i gang.

Fødselskomplikationer går under betegnelsen dystoki på dyrlægesprog, og det rammer mellem 5 og 15 % af drægtige tæver. Man anbefaler, at tæven skal være over to år og under fem, når hun parres første gang, for at mindske risikoen for komplikationer. Visse racer rammes oftere end andre, det gælder eksempelvis dværgracer og en del større hunde.

Kuldets størrelse kan have betydning. Er det for stort, kan tævens/hunkattens veer blive for svage. Et kuld med få hvalpe/killinger kan derimod give for svage signaler til at påbegynde forløsningen.

En anden årsag til komplikationer kan være infektioner som herpes og livmoderbetændelse.

Er dyret uroligt, alternativt afdæmpet og rystende, har udflåd, en unormal temperatur eller nedsat appetit, skal man kontakte dyrlægen.

Når du kontakter dyrehospitalet bliver du oftest spurgt om følgende: Hvor mange døgn er der gået siden parringen? Er det første kuld for tæven/katten – og dig? Er der kommet hvalpe/killinger? Har tæven/katten haft presseveer uden resultat? Lader hun til at have smerter fra bugen? Hvilken temperatur har tæven/hunkatten? Er der udflåd fra fødselsvejen, og hvilken farve har det?

Symptomer og advarselstegn ved fødselsproblemer

Vær særligt opmærksom på, om fødslen forløber ukompliceret. Dyrlægen bør kontaktes, såfremt fødslen er i gang, og en eller flere af følgende tilstande er til stede:

• Den første hvalp/killing er ikke kommet 4 timer efter de første veer
• Tæven/hunkatten har haft presseveer i over 30 minutter, men der fødes ikke nogen hvalpe/killinger
• Grønligt flåd fra fødselsvejen uden der er født hvalpe/killinger
• Der går mere end 2 timer mellem to hvalpe/killinger
• Fødslen bør af hensyn til hunden ikke foregå i mere end et døgn. Dette gælder dog ikke for katte, da hunkatte kan føde killinger med døgns mellemrum

Vær opmærksom på at forsikringsselskaber ikke altid dækker kejsersnit. Tjek derfor de gældende vilkår på dit dyrs sygeforsikring.

Ved ankomst til dyrehospitalet

Dyrlægen udfører allerførst en klinisk undersøgelse af din hund/kat for at vurdere den almene tilstand, og hvor fremskredent fødselsforløbet er. 

Næste skridt kan være en ultralydsscanning, som gør det muligt at undersøge, hvordan hvalpene eller killingerne har det. Det kan blive nødvendigt med en røntgenundersøgelse til at vise antallet af hvalpe (eller killinger), samt om de ligger korrekt eller ej. I mange tilfælde prøver dyrlægen i første omgang at løse forløsningsproblemer medicinsk gennem ve-stimulerende midler. Er der mange fostre, har de det ikke godt, ligger de forkert, eller reagerer tæven/hunkatten ikke på den medicinske behandling, beslutter man sig for et kejsersnit.

Kejsersnit

60 % af fødselskomplikationer hos hunde fører til et kejsersnit. Hos katte er tallet 80 %. Hvis de ikke kan føde naturligt, hjælper det sjældent med medicinering.

Når det kommer til kejsersnit, er det altid kritisk at skære på det rette tidspunkt. Gør man det for tidligt, er hvalpene/killingerne måske ikke fuldt udviklede, og gøres det for sent, risikerer man, at hvalpene/killingerne kan rammes af iltmangel som følge af løsnede moderkager.

Når hvalpene eller killingerne er ude, tager dyrehospitalets personale sig af dem, frigør dem fra navlestrengen og hinder og sørger for, at de kan ånde og selv skaffe sig ilt. Det er ekstra vigtigt at holde nyfødte hvalpe og killinger varme, da deres kropstemperatur nemt falder. Man gnubber dem med et blødt og tørt håndklæde over bugen og brystet. Inden tæven/hunkatten og hvalpene/killingerne kan komme hjem, vil personalet sørge for, at hvalpene/killingerne kommer i gang med at die, og der vil blive vejledt i sårpleje og den tidlige pleje af hvalpene/killingerne og tæven/hunkatten.