Flåtbårne sygdomme hos katte

De fleste kender til mange af de risici, der er forbundet med flåter. I mange tilfælde, skal der heldigvis meget til for at blive ramt af en sygdom.

De fleste flåter er ikke smittebærere, og selvom de er, behøver smitten ikke at blive overført til din kat. Der er selvfølgelig en risiko, og hvis dyret er blevet smittet, kan det blive alvorligt.

De infektioner, katten kan få, er først og fremmest borreliose (borrelia) og en infektion, der hedder anaplasmose. TBE er meget usædvanligt hos katte.

Her kan du læse mere om flåter og om symptomerne på flåtbårne sygdomme, den forebyggende behandling og eventuel dyrlægebehandling.

Flåtbårne sygdomme, som rammer katte, omfatter bl.a.:

Anaplasmose

Anaplasmose er en bakteriel infektion, som kan give akutte symptomer som feber, træthed, sløjhed, dårlig appetit, mave- og tarmforstyrrelser samt tegn på smerter eller ømhed samt mangel på blodplader. For at overføre smitten skal flåten have suget blod i mindst et døgn.

Selvom din kat får smitten, behøver den ikke at blive syg. Det tager omkring 1-2 uger fra, at katten er blevet bidt, til den udviser symptomer. Katten får det ofte hurtigt godt igen, når man behandler anaplasmose. Ved en anaplasmoseinfektion fungerer antibiotika som regel godt.

Borreliose

De allerfleste katte bliver ikke syge, selvom en flåt har overført smitte til dem. Borreliose skyldes en bakterie, som findes i flåtens tarme. For at kunne inficere katten skal flåten have suget blod i mindst et døgn.

Det tager op til to til fem måneder, inden sygdommen optræder. Symptomerne er som regel en nedsat almen sundhedstilstand, feber, træthed, ømme, stive led og halten, som sommetider flytter sig fra ben til ben, såkaldt en vandrende halten. Ved borreliose fungerer antibiotika som regel godt.

Hotspot

Flåtbid kan, nøjagtig som andre småsår i huden, udløse hotspots, hvilket giver klæbrig hud og pels, hårtab samt smerter.

Den klæbrige pels barberes af og området renses med f.eks. klorhexidin. Alt afhængigt af problemets størrelse kan der også gives medicin.

Behandling

Finder du en flåt på din kat, er det vigtigt at fjerne den så hurtigt som muligt. Gør det til en vane at undersøge din kat regelmæssigt i flåtsæsonen. Flåter kan sætte sig overalt på katten. De sidder ofte fremme ved ansigtet, bag ørerne, på halsen eller i armhulerne. Der findes forskellige former for receptfrie flåtmidler til dyr, og disse fås på apoteket. Brug altid kun flåtmidler, der er godkendt til katte, brug aldrig midler til hunde. Disse kan være dødelige for katte.

Sådan fjerner du flåter

Anvend helst en flåttang. En del katteejere vil helst bruge fingrene, andre en pincet. Med pincetten er der imidlertid en risiko for at knuse flåten, hvis man er uforsigtig. Tag fat om flåten nær ved huden og træk lige ud. Det er bedst at få alle dele af flåten med.Hvis hovedet og munddelene sidder tilbage, sker der oftest ikke noget. De slipper i løbet af nogle døgn.. Flåtbiddet kan give en lille infektion, i disse tilfælde kontakt da din dyrlæge, der vurderer om det er nok at rense med klorhexidin fra apoteket eller om katten skal tilses.

Hvornår skal jeg opsøge en dyrlæge?

• Hvis din kat får feber, bliver træt og sløj eller har nedsat appetit
• Hvis din kat viser tegn på smerter eller ømhed
• Hvis din kat får ømme eller stive led eller halter

Find dyreklinik

Hvad gør dyrlægen?

Som regel er det ikke på grund af netop flåtbårne sygdomme, at dyreejere søger dyrlæge. Eftersom inkubationstiden for f.eks. borreliose er meget lang tid, kobler man ikke nødvendigvis symptomerne med, at katten har haft en flåt siddende på kroppen. Kontakt derfor altid dyrlægen ved den mindste mistanke om, at din kat ikke har det godt.

Sådan foregår undersøgelsen

• Dyrlægen stiller spørgsmål. I sygdomsbeskrivelsen indgår bl.a. spørgsmål som:
  • Hvor længe har symptomerne stået på?
  • Har din kat normal afføring og urinering?
  • Hvilken del af kroppen er ramt?
  • Er der andre dyr i familien, som har besvær?
  • Er problemet sæsonbetinget?
  • Hvordan æder og drikker katten?
• Dyrlægen undersøger katten.
• Ud fra dyrlægens mistanke tages der relevante prøver.
• En diagnose, eller indledende diagnose stilles.
• En behandlingsplan lægges fast, inkl. eventuelle opfølgende besøg.