Vi tilbyder tandrøntgen, som gør, at vi hurtigt får skarpe billeder af dyrenes tænder, med hvilke vi nemt kan diagnosticere eventuelle problemer.
En stor del af tanden er skjult under tandkødet og i kæbebenet, og uden dentalrøntgen kan tanden ikke bedømmes i sin helhed. Eksempler på tilfælde, hvor røntgen er nødvendigt, er ved tandfrakturer, tilbageblivende mælketænder, FORL (Feline Odontoclastic Resorptive Lesion), paradentose, bidfejl og tandkødsbetændelse.