Der skal derfor være en diagnose, for at en behandling kan opstartes. Denne kan laves på baggrund af sygdomshistorik, at ejer beskriver fund af orm hos katten eller ved undersøgelse af afføringsprøver. For at få udskrevet recept eller udleveret ormekur kræver det at dyrlægen har kendskab til katten.
Der findes ormekure som effektivt behandler de forskellige typer af orm, og katten vil blive rask efter endt behandling. Dog er der ingen langstidseffekt af en ormekur til kat, og derfor vil der være risiko for reinfektion.
I Danmark er bændelorm og spolorm de hyppigst forekommende indvoldsorm hos vores killinger og voksne katte. Lungeorm og hageorm ses også, men dog ikke så hyppigt.
De forskellige typer af orm har forskellige måder at smitte på. Bændelorm kan smitte via lopper, mens lungeorm, hageorm og spolorm kræver en ”mellemvært” såsom mus, fugle eller snegle, som katten skal spise for at bliver optaget. Ligeledes er der visse ormetyper såsom spolorm der kan gå i dvale i katten, og først aktiveres flere år senere. Derfor er det vigtigt, at hunkatte får ormekur, når de får killinger, da de hvilende stadier kan aktiveres, når hunkatten begynder at give modermælk.
Som hovedregel skal en voksen kat kun have ormekur, hvis man har set orm hos den. I nogle tilfælde vil man kunne finde ormene direkte i afføring eller i opkast. Dog er der visse typer af orm (f.eks. lungeorm), som man kun kan diagnosticere med afføringsprøver, der undersøges under mikroskop.
Hvis ens kat er udekat, og den spiser mange gnavere eller fugle, er der en forøget risiko for smitte, og derfor kan man give regelmæssig ormekur i samråd med sin dyrlæge. Hvis ens kat tværtimod aldrig kommer ud, er risikoen for smitte minimal, dog kan spolorm forekomme pga. de inaktiverede stadier. Bændelorm og lungeorm kræver tværtimod, at katten jager byttedyr eller snegle, og indtager disse.
Der er også forskel på yngre og ældre katte. Ældre katte udvikler som oftest en form for immunitet mod spolorm, og kræver derfor kun behandling for bændelorm. Yngre katte bør derimod behandles for både spol- og bændelorm. Hvis man har fået killinger, skal killinger og mor-kat altid behandles samtidigt.
Ved udlandsrejser med kat gælder der særskilte regler vedrørende ormekure til katte. Hvilke bestemmelser der gør sig gældende for det enkelte land på det givne rejsetidspunkt, kan du finde på Fødevarestyrrelsens hjemmeside.
Følgende symptomer kan opstå hvis katten har orm:
Visse orm kan findes i opkast eller afføring, men mange oplever også at finde små ”riskorn” i pelsen omkring anus/numsen. Der kan være fysiske symptomer, som indikere at ens kat har orm, men dette er ikke altid tilfældet, og derfor skal man altid kontakte sin dyrlæge ved tvivl.
Man kan få ormekur både som pasta, tabletter og som pipetter (spot-on) man giver i nakkeregionen. Nogle ormekure til kat kræver kun en enkelt behandling, mens andre kræver gentagne behandlinger – dette også afhængig af hvilken type ormeinfektion der er tale om.
Katten har et naturligt stort jagtinstinkt, og vil i naturen forsøge at fange eksempelvis mus, fugle og snegle, og indtage disse. Desværre er de også vigtige smittekilder til orm. Dog er jagt en vigtig del af kattens normal adfærd, og det er derfor umuligt at undgå at de jager. Af denne årsag skal man være ekstra opmærksom på infektion med orm hvis man har en aktiv udekat.
Det er også meget vigtigt at forebygge loppeangreb. Dette skyldes at lopper kan overføre bændelorm til katten.
Spolorm normalt ikke et problem hos den voksne kat.
Kontakt altid din dyrlæge hvis du har mistanke til – eller har set orm hos din kat. Dyrlægen vil fastslå hvilken orm der er tale om, og kan udskrive den rette ormekur til katten, så infektionen kan behandles.