Laserbehandling af hest
Lasere har været anvendt i mange år til mennesker, men der er nu også udviklet lasere til veterinær brug. Denne klasse af lasere arbejder med en højere effekt og behandlingstiden kan således nedsættes i forhold til, hvis man anvendte en laser lavet til mennesker. Laser kan anvendes som en del af behandlingen af visse ligament-, sene- og muskelskader. Generelt er indikationen for brug af laser inflammation og deraf følgende smerte. Laserbehandling påvirker bl.a. energiomsætningen i cellerne og blodcirkulationen, hvormed laseren fremmer opheling.