Usikkerhed præger verden i disse dage. Spørgsmål omkring hvordan man skal forholde sig i hverdagen; om man må tage i sommerhus, om børnene må lege sammen og om man rent faktisk er smittet trænger sig på – Og så er der kæledyrene! Hvordan skal man forholde sig til dem?
Vi har samlet de spørgsmål som vi ser mange af vores klienter har ift. deres kæledyr, nu hvor Coronavirus og Covid-19 har trængt sig ind i hverdagen.
Ikke så vidt vi ved. Der har været ét tilfælde, hvor en hund i Hong Kong testede svagt positivt. Det er dog usandsynligt, at dit kæledyr vil være i stand til at udvikle Covid-19 og sprede virus mellem andre kæledyr eller mennesker.
Hunden i Hong Kong blev testet svagt positivt for Covid-19. Undersøgelser har afsløret, at prøver fra hundens snude og mund viste tegn på virus på et lavt niveau. Dette kan skyldes miljømæssig kontaminering, der svarer til et ærme der er blevet nyst i. Der er intet der tyder på, at kæledyr spiller en rolle i spredningen af Coronavirus.
Covid-19 spredes hovedsageligt gennem dråber, når en inficeret person hoster, nyser eller snakker. Der er ingen bevis for, at kæledyr kan overføre virussen. Vi anbefaler dog, at du holder en god hygiejne omkring din kontakt med dit kæledyr.
Der bør udvises særlig omhu ift. hygiejne, når personer i en høj risikogruppe har kontakt med kæledyret, og når børn og andre personer, hvor hygiejnen kan være nedsat, håndterer dyret.
Uanset om du har Covid-19 eller ej skal dit kæledyr have hjælp!
Ved besøg på Evidensias dyreklinikker, er det dog vigtigt at du følger vores vejledning ift. Coronavirus. Har du influenza- eller forkølelsessymptomer, er det vigtigt, at du sender en anden afsted med dit kæledyr.
Hvis du kan, bør du få en anden til at passe dit kæledyr, mens du er syg. Hvis det ikke er muligt, bør du begrænse din kontakt, på samme måde som du ville overfor andre mennesker. Undgå at kæle og kysse på dit dyr, undgå at dyret slikker på dig og undgå at dele mad med dit kæledyr.
Selvom der ikke er noget der tyder på, at kæledyr kan blive syge, eller at de spiller en rolle i spredningen af Coronavirus, er det bedst at holde en god hygiejne. Vask altid dine hænder grundigt før og efter håndtering af dit kæledyrs mad, og undgå at nyse og hoste ud i rummet, men brug engangspapirlommetørklæder eller din albue til at skærme for dråberne.