Dyrlægevagten i Evidensia tilbyder følgende muligheder for akut dyrlæge assistance:
- Døgnåben skadestue i Karlslunde (tlf. 77 77 77 11)
- Tilkaldevagt i Nordsjælland (Hillerød & Birkerød) (tlf. 48 22 15 30)
- Vagtsamarbejde for heste og andre stordyr på Sjælland (tlf. 56 71 50 09)
- Vagtsamarbejde i Jylland for familiedyr (tlf. 75 52 23 33)
- Vagtsamarbejde i Jylland for heste (tlf. 75 52 23 33)
Sådan kontakter du os
Når du har brug for akut dyrlæge assistance er det vigtigt at du ringer til vagtdyrlægen. Nogle af vores dyreklinikker og dyrehospitaler har tilkaldevagt, hvorfor vagtdyrlægen ikke altid er fysisk på dyreklinikken.
Hvordan fungerer dyrlægevagten hos Evidensia?
Dyrlægevagten i Karlslunde – døgnåben skadestue
Udover at være et højt specialiseret henvisningshospital fungerer dyrlægevagten på Evidensia Karlslunde Dyrehospital tillige som skadestue for syge og tilskadekomne dyr. Der er altid fagligt personale tilstede på dyrehospitalet, så har du et akut sygt eller tilskadekommet dyr, kan du altid få fat på os. Det giver den tryghed, der er nødvendig for dig og dit dyr
For at undgå at vores vagtteam bliver afbrudt midt i en operation, beder vi om telefonisk kontakt til skadestuen før fremmøde.
Dyrehospitalet i Karlslunde har åbent 24 timer i døgnet – også i weekender og på helligdage. Har du et akut sygt eller tilskadekommet dyr, så ring på tlf. 77777711.
Vagtteamet i dyrlægevagten på Karlslunde
Vores vagtteam i dyrlægevagten på Evidensia Karlslunde Dyrehospital, består af dyrlæger og autoriserede veterinærsygeplejersker fra flere af Evidensias dyrehospitaler og dyreklinikker.
Tilkaldevagt i Nordsjælland (Hillerød & Birkerød)
Evidensia Slotsbyen Dyreklinik og Dahlgaard Dyreklinik står for dyrlægevagten i Nordsjælland. Har du brug for akut dyrlæge hjælp en hverdagsaften eller lørdag, kan du få fat på vores erfarne dyrlæger fra Slotsbyen og Dahlgaard Dyreklinik ved at ringe på tlf. 48221530.
I Nordsjælland er der tale om en tilkaldevagt, hvorfor der nødvendigvis ikke altid er en dyrlæge til stede på klinikkerne. Ring derfor og aftal tid og sted med den vagthavende dyrlæge.
Vores klinikker i Nordsjælland (Hillerød og Birkerød) har tilkaldevagt følgende dage:
Torsdag-fredag: kl. 17.00-22.30
Lørdag: kl. 8.00-17.00
Dyrlægevagten i Næstved
Vores team af dyrlæger og autoriserede veterinærsygeplejersker arbejder i dyrlægevagten på Evidensia Karlslunde Dyrehospital.
Har du akut brug for dyrlægehjælp uden for vores normale åbningstid, henviser vi derfor til dyrlægevagten på vores døgnåbne skadestue på Evidensia Karlslunde Dyrehospital, ring på tlf. 77777711
Vagtsamarbejde for heste og andre stordyr på Sjælland
Evidensia Faxe Hestehospital deltager i et vagtsamarbejde på store husdyr. Du har derfor altid mulighed for at få fat på en stordyrs dyrlæge, også udenfor normal arbejdstid. I vagten kan du blive serviceret af en dyrlæge fra en anden dyreklinik.
Ring på tlf. 56715009 for at komme i kontakt med den vagthavende dyrlæge.
Vagtsamarbejde i Jylland for familiedyr
Evidensia Kolding Dyrehospital har samarbejde med 6 andre dyreklinikker i Trekantsområdet, om at passe vagten 24 timer i døgnet – også i weekender og på helligdage. Har du et akut sygt eller tilskadekommet dyr, så ring på tlf. 75522333, så vil du blive viderestillet til vagthavende dyrlæge.
Vagten passes på den klinik, hvor vagthavende dyrlæge hører hjemme. På disse klinikker er der tale om en tilkaldevagt, hvorfor der nødvendigvis ikke altid er en dyrlæge til stede på klinikkerne. Ring derfor og aftal tid og sted med den vagthavende dyrlæge.
Vagtsamarbejde i Jylland for heste
Evidensia Kolding Hesteafdeling deltager ligeledes i et vagtsamarbejde, der passer hestevagten 24 timer i døgnet – også i weekender og på helligdage. Du har derfor altid mulighed for at få fat på en hestedyrlæge, også udenfor normal arbejdstid. I vagten kan du blive serviceret af en dyrlæge fra en anden dyreklinik. Ring på tlf. 75522333 for at komme i kontakt med den vagthavende dyrlæge.
Forsikring
Der er ingen direkte skades afregning med forsikringsselskaberne i vagten, da det ikke er muligt at komme i kontakt med forsikringsselskaberne uden for normal åbningstid. Det betyder, at du skal afregne direkte med dyreklinikken og efterfølgende tage kontakt til dit dyrs forsikringsselskab for at anmelde skaden.
Vagthonorar
Alle smådyrsklinikker og hospitaler
Udenfor normal åbningstid tillægges et vagttillæg.
Afregningen sker efter endt behandling. Der gives ikke kredit på behandlinger.
Ved større behandlinger eller udredninger, skal der i visse tilfælde indbetales et aconto beløb inden behandlingsstart.
Vagthonorar på Faxe Hestehospital
Vagten starter alle hverdage kl. 16.00, fredag dog kl.15.00 og løber til efterfølgende morgen kl. 8.00. Weekender og helligdage hører ligeledes under vagten.
Der tillægges vagthonorar på 100% på vagtbesøg bestilt inden kl. 21.00 og 200% herefter.
Kørsel i vagten beregnes fra klinikken til klienten og retur til klinikken.
Yderligere gøres opmærksom på, at der i vagten opkræves kontant betaling (vi modtager dankort).
Vagthonorar på Kolding – Hest
Ved bestilling efter kl. 16.00 af besøg til samme dag lægges vagttillæg (100%) på honorar og befordring og 50% på operationer.
Vagtbesøg bestilt mellem 23 og 7 tillægges udover vagtillægget et nattillæg på 1000,-