Hund hos dyrlægen

Evidensia Faxe Dyrehospital

Din specialiseret dyrlæge i Faxe

Idag: 08:00 ­- 17:00

Mandag - Fredag: 08-17

Information til henvisende dyrlæger

På Evidensia Faxe Dyrehospital har vi gennem mange år modtaget henvisninger til udredning og evt. behandling/kirurgi inden for ortopædi, neurologi, ryglidelser, gastroenterologi, endoskopi (mave-tarm og luftveje), generelle medicinske udredninger, og speciel kirurgi (bl.a. artroskopi på smådyr).

Hvis du ønsker at henvise en patient, har spørgsmål eller ønsker råd eller vejledning, er du meget velkommen til at kontakte Evidensia Faxe Dyrehospital. Du kan i åbningstiden kontakte os på vores hovednummer: 5671 5009 og taste 4 for at blive viderestillet som henvisende dyrlæge. Udenfor vores åbningstid er du velkommen til at kontakte dyrlægerne på deres hjemmenummer eller mobiltelefon. En liste med disse numre kan du få ved henvendelse til klinikken. I akuttilfælde kan numrene oplyses ved kontakt til vores hovednummer: 5671 5009. Du kan også sende (maile) journaludskrifter, røntgenbilleder eller andet relevant materiale, så kontakter vi dig og aftaler det videre forløb, eller hvis du ønsker det kontakter vi klienten til videre behandling.

Vi udfører kun det arbejde, der specifikt er bedt om, og hvis andet kommer på tale bliver det efter aftale med den henvisende dyrlæge. Klienten henvises altid tilbage til sædvanlig dyrlæge. Udredning af medicinske patienter, specielt indenfor gastroenterologi, kræver ofte en god  forberedelse og planlægning. Derfor er det optimalt, hvis vi i forvejen har talt sammen og har patientens journal før patienten tages ind her.Vi giver naturligvis altid en epikrise til henvisende dyrlæge, på den måde du som henvisende kollega ønsker (fax, mail, post eller telefon) og aftaler evt. det videre forløb.

Du er for øvrigt altid velkommen her på klinikken med- eller uden patienter ”under armen”, ligesom du altid er velkommen til at kontakte os for hjælp og gode råd.

Sports- og brugshundeklinikken

På Evidensia Faxe Dyrehospital er en stor del af vores hverdag arbejde med både sportshunde og brugshunde, blandt andet er vi dyrlæger for Told og Skats narko- og toldhunde samt STH servicehundene (hjælpehunde for handikappede).

Sports – og brugshunde så som agility-, politi-, jagt og markprøvehunde er ofte at betragte på samme niveau som ”topatleter” der skal kunne præstere optimalt fysisk og psykisk. Sportsmedicin som vi kender det indenfor det humane område er sammenligneligt med det vi arbejder med, når der er tale om f.eks. nedsat præstation eller deciderede ”sportsskader” hos hunde.

Vi har på Evidensia Faxe Dyrehospital stor interesse i og erfaring med udredning og behandling af sportsskader og har specielt fokus på at kunne betjene ejere og deres hunde indenfor dette felt. Evidensia Faxe Dyrehospital har rutinerede dyrlæger indenfor områder som ortopædi, intern medicin og vi har eget laboratorium til analyse af de fleste prøver. Samtidig har vi mulighed for at kunne tilbyde kiropraktiske og fysioterapeutiske behandlinger samt genoptræningsforløb med blandt andet water walking, massage og shockwavebehandling mm.

Vi rådgiver også omkring optimal ernæring, træning og hjælpemidler til opnåelse af de bedste resultater. Vores overordnede mål er optimal behandling af vores sports og brugshunde, hvor vi kan tilbyde ”hele pakken” fra start til slut, så vi hurtigst muligt får hunden tilbage til normal funktion og brug.

Vi arbejder efter anerkendte og veldokumenterede behandlingsprincipper og søger hvor det er muligt at tilbyde videnskabeligt dokumenteret evidensbaseret) veterinærmedicin, ligesom det er vores mål at være fuldt opdaterede indenfor dette specielle felt.

Åbningstider

Mandag - Fredag: 08-17
Helligdage og andre åbningstider

Åbningstider klinik

  • Mandag
    08:00 ­- 17:00
  • Tirsdag
    08:00 ­- 17:00
  • Onsdag
    08:00 ­- 17:00
  • Torsdag
    08:00 ­- 17:00
  • Fredag
    08:00 ­- 17:00
  • Lørdag
    Lukket
  • Søndag
    Lukket

Medarbejdere

Lone Pedersen

Veterinærsygeplejerske • Teamleder

Lone

Lone arbejder som veterinærsygeplejerske og Teamleder på Evidensia Faxe Dyrehospital, og har arbejdet med smådyr i mere end 30 år. Dyr En labrador samt flere travheste Erfaring Lone har arbejdet på Evidensia Faxe Dyrehospital siden 1988, hvor hun startede som veterinærsygeplejerskeelev. I 2011 afsluttede Lone en grundlæggende lederuddannelse. KURSER Lone har deltaget på flere kurser inden for: Ferieregler Sygefraværsregler Ledelse  
Læs mere om Lone
Anette Spohr Country medical director for Evidensia Dyrehospitaler i Danmark

Dyrlæge • Ph.d. i Intern Medicin • Country Medical Director

Anette

Anette arbejder som Country Medical Director for Evidensia Dyrehospitaler i Danmark. En vigtig del af Anettes role er at uddanne den næste generation af dyrlæger - blandt andet her på Evidensia Faxe Dyrehospital. Anette brænder for at videregive sin viden og arbejder derfor tæt sammen med yngre kollegaer i forbindelse med udredning af patienter. Hun har særligt fokus på intern medicin og arbejder primært med patienter, der lider af mavetarmsygdomme – et område, hun også har en ph.d. i. Derudover har Anette en stor interesse for bløddelskirurgi. Ud over sin omfattende erfaring med medicinske udredninger har Anette også stor ekspertise inden for ultralyd, mavetarmoperationer og kikkertundersøgelser. Også her prioriterer hun at inddrage og uddanne yngre kollegaer.   Dyr  3 katte og en meget glad flatcoated retriever der elsker kattene Erfaring Anette har arbejdet på Evidensia Faxe Dyrehospital siden 2005. Hun har arbejdet med smådyr i mere end 30 år. Anette er derudover også været hospitalschef og ansvarlig for flere af vores dyreklinikker og dyrehospitaler daglige ledelse og drift gennem årene. Som nyuddannet arbejdedes hun i blandet praksis på Møns Dyrehospital. Efterfølgende gik karrierevejen tilbage til Universitetshospitalet for Familiedyr på KU Sund hvor forskningsprojekter og undervisning var i fokus de næste mange år. I forbindelse med ph.d. studiet gik vejen også forbi Small Animal Department Massey University i New Zealand hvor der i ¾ år blev arbejdet tæt sammen med deres internationale specialister indenfor kirurgi og intern medicin på kæledyrsområdet.  Anette har taget en ph.d. i intern medicin: mavetarmlidelser hos hund og kat fra Den Kongelige Veterinær- og landbohøjskole.   Siden 2017 har Anette været Country Medical Director for Evidensia Danmark og bidrager her med support til landeledelsen inden for veterinærfaglige strategiske områder, der er med til at styrke indsatsen på tværs af vores dyrehospitaler og dyreklinikker i Evidensia Danmark. Anette er også medlem af IVC Evidensia Academy leaders og IVC Evidensia internationale General Medical Board (GVMB)  Anette har og er gennem mange år censor på KU Sund indenfor veterinærmedicin.  Hun er forfatter til flere nationale og internationale artikler, samt afsnit i diverse lærebøger, og holder jævnligt foredrag i mavetarmlidelser og brug af antibiotika i smådyrspraksis for veterinærsygeplejersker og dyrlæger i både ind- og udland.  Kurser Anette har deltaget i flere kurser inden for: Intern medicin  Nyrelidelser Leverlidelser Lidelser i blodet Lidelser i mavetarmkanalen Infektionssygdomme Ernæring Lidelser i immunosystemet og mange mange andre lidelser  Endoskopi   Kikkerundersøgelse af mave, tolvfingertarm, tyktarm  Kikkertundersøgelse lunger, øvre luftveje og næsehule  Kikkertundersøgelse af urinveje Kikkertundersøgelse af ører  Kikkertundersøgelse af bughulen Bløddelskirurgi   Operationer i bughulen fx i bughulen, mavetarmkanalen, urinvejene, huden o.a  Ultralydsscanning  Flere kurser i ultralyd af bughuleorganerne   Ledelse  Flere kurser om ledelses af teams, konfliktløsning og kommunikation  Certificeret til DISC profilering   
Læs mere om Anette
Maria Lykke Lund Jensen

Dyrlæge

Maria

Maria J arbejder som dyrlæge på Evidensia Faxe Dyrehospital, hvor hun primært udfører konsultationer. Hendes primære interesser er intern medicin, onkologi (kræftsygdomme) og adfærd. Maria er en del af vagtteamet på Evidensia Karlslunde Dyrehospital. Erfaring   Maria har arbejdet på Evidensia Faxe Dyrehospital siden 2017. Inden da har hun arbejdet på Evidensia Djurklinikken Ystad og Evidensia Djursjukhuset Göteborg. KURSER Maria har deltaget på flere kurser inden for: Akut medicin Endokrinologi (stofskiftesygdomme)  
Læs mere om Maria
Cecilie Sophie Dallerup Due

Dyrlæge

Cecilie D

Cecilie arbejder som dyrlæge på Evidensia Faxe Dyrehospital og arbejder tildagligt primært med udredning af medicinske patienter. Hendes primære interesser er intern- og akut medicin og ultralydsscanning. Cecilie er en del af vagtteamet på Evidensia Karlslunde Dyrehospital. Dyr Kattene Pelle og Peanut Erfaring Cecilie har arbejdet på Evidensia Faxe Dyrehospital siden 2020. Inden da har hun arbejdet på AniCura Regiondjursjukhuset Bagarmossen i Stockholm som TF veterinär, AniCura Københavns Dyrehospital og Husum Dyreklinik som veterinærstuderende. KURSER Cecilie har deltaget på flere kurser inden for: Dermatologi Intern medicin Almen kirurgi Gastrointestinale lidelser
Læs mere om Cecilie
Vores medarbejdere

Vores klienter siger

Hanne Nielsen

5

fin behandling af både Odin og ejer.og god information om viderer hjemme behandling indtil kontrol besøg.tak Cecilie B👍😊

Maria Kryger

5

Vi tog fra København til Faxe for Anettes ekspertise i mave/tarm systemet hos hunde. En kikkertundersøgelse skulle der til af vores kære hunds mave, og jeg som pylret hundemor var mildest talt skide nervøs for alt det med narkosen osv. Indtil Anette trådte ind af døren med stort beroligende smil og PERFEKT uddybning af hvad der skulle ske, hvorfor det skulle ske osv. Derudover var der flot forståelse for at vi pt havde en hund med seperationsangst, og som derfor ikke skulle opleve at være alene før eller efter narkosen. Vi er ovenud tilfreds med behandlingen af vores hund og os selv. Man kan være en nok så dygtig dyrlæge, men når man har styr på mennesker og kommunikation, så har man altså løbet en mega home run hos mig. KÆMPE ros til Faxe Dyrehospital!

Mikael Mortensen

5

Vi var på besøg idag med vores collie. Han skulle vaccineres inden han skal i hundepension. Super god behandling og fin pris. Evidensia Faxe kan varmt anbefales.

Kit Johansen

5

Fantastisk behandling af vores rottweiler Kenzo, efter røgforgiftning. Meget professionelt og samtidig empatisk.

Baseret på anmeldelser fra Google

Facebook opslag