Kalkchok - eklampsi hos hund

Emergency Emergency

Emergency

Dette er en mulig nødsituation - kontakt din nærmeste dyreklinik.

Find en dyreklinik nær dig

Kalkmangel hos hund

Hvad skyldes kalcchok hos hund?

Kalkchok eller eklampsi skyldes for lavt indhold af kalk i kroppen. Hvis denne tilstand ikke korrigeres kan hunden udvikle kramper som i sidste ende kan medføre hundens død. Dette problem opstår næsten udelukkende hos diegivende tæver. Behovet for kalk hos lakterende tæver er højt, specielt fra 2-4 uger efter hvalpene er født, hvor mælkeproduktionen er på sit højeste. Optag af kalk fra tarmen er nedsat under fødslen og den første tid efter. Årsagen til udvikling af kalkchok er relateret til flere faktorer såsom dårligt foderoptag, for lavt indhold af kalk i foder, nedsat gastro-intestinal optag af kalk under og efter fødslen, stigende forkalkningsgrad af hvalpenes knogler, ubalance imellem kalkoptag og produktionen af mælk til hvalpe i de store kuld.
Kalkmangel kan også opstå i forbindelse med sygdom i bi-skjoldbruskkirtlen(parathyroidea) men er en sjælden beskreven lidelse eller ved markant under- fejlernæring.

Symptomer på kalkchok hos hund:

  • Hunden går mere stift end den plejer
  • Der ses svaghed, hvor hunden enten ikke kan eller modsætter sig bevægelse
  • Muskelspasmer/rystelser, som måske først starter ved hoved og ører
  • Pusten og halsen
  • Øget puls frekvens
  • Meget høj kropstemperatur, ofte over 40˚C (normalt skal hunde have en kropstemperatur på 38˚-39˚C)
  • Klynken
  • Opkast og diarre, begge affødt af muskelspasmer og stress
  • Adfærdsændringer på grund af den stigende uro/utilpashed i kroppen
  • Kramper og bevidsthedstab

Kalkchok starter normalt med milde symptomer, hvor hunden vil puste, kropstemperaturen stiger, de bliver urolige med stiv gang. Det vil, hvis tilstanden ikke korrigeres, derefter udvikle sig hurtigt til rystelser og regulære kramper som kan medføre hundens død.
Oftest opstår denne tilstand hos vores små racer og hos tæver som ikke har haft kuld før dvs tæver efter første fødsel. Tæver som har dårlig spiselyst og herved ikke får nok kalk igennem maden og som har født et stort kuld hvalpe vil også have en øget risiko. Der er tendens til, at man kan se kalkchok i visse familier, så har tævens mor haft kalkchok under hendes drægtighed bør man være ekstra opmærksom. Under og lige efter fødslen er tarmsystemet dårligere til at optage kalk, hvilket kan nedsætte koncentration i tævens krop.
Oftest opstår kalkchok på det tidspunkt hvor mælkeproduktionen er på sit højeste imellem 2-4 uger efter tæven har født, hvor tæven leverer store mængder af kalk ud i mælken til hvalpene og derved tapper hendes egen krop for kalk. Kalkchok kan dog også opstå sent i drægtigheden eller ved fødslen
Det anbefales at fodre tæven med et velafbalanceret kommercielt fremstillet drægtighedsfoder/hvalpefoder af høj kvalitet de sidste 3-4 uger af drægtigheden, med et forhold imellem kalk og fosfor på 1,2/1. Det anbefales derimod ikke at give ekstra tilskud af kalk under drægtigheden, da man herved hæmmer tævens egen evne til at mobilisere kalk fra egne knogler, hvorved man nedsætter kalk koncentrationen og kan inducere et kalkchok.
Hvis man af de allerede nævnte årsager mener, at tæven kan være i risiko for at udvikle kalkchok efter fødslen, eller hvis hun i tidligere drægtigheder har haft problemet, anbefales det at give tilskud til hendes diegivende foder som minimum 2-4 uger efter hun er nedkommet, med en dosis på 100 mg /kg legemsvægt fordelt på 3 doseringer/døgn