Løb med hund: Klar, parat, løb!
Artiklens indhold
Elsker du at løbe og er du hundeejer, så er det bare med at komme i gang med at løbe sammen med din hund. Løb sammen med din hund er en fantastisk måde at knytte bånd til din hund på, samtidig med at du har det sjovt og holder dig i form.
Succesen for hvor effektivt løb med din hund bliver, afhænger af hvilken race din hund har. Naturligvis vil hunde med lange ben være bedre løbepartnere, mens hunde med korte ben kan have svært ved at følge med.
Stille intervaltræning kan være en god løsning, hvis du vil løbe med en kortbenet hund, eller en brachyocephale (fladnæset) hund som mops og bulldog, der ikke egner sig til at løbe lange distancer.
Prøv med interval på 5 minutters løb, efterfulgt af 10 minutters gang, så hunden får tid til at få pusten igen.
OBS: brachyocephale (fladnæset) hunde, der ikke plejer at løbe, kræver meget langsom optrapning. Kommer der flere lyde når hunden trækker vejret under træning, er det en god idé at kontakte din dyrlæge for nærmere undersøgelse.
Læs om vejrtrækningsproblemer hos hund
Eksempler på hunderacer der er gode at løbe med
- Retriever: Labrador, Golden, Flatcoated
- Husky
- Border Collie
- Setter
- Og andre lignede racer
Skal hunden have snor på?
Det anbefales, at du bruger en almindelig hundesnor, fremfor en flexline når du løber med din hund.
Du kan også få en special hundesele og bælte til løb, der er designet til at forhindre hudirritation, som er behagelige for din hund at løbe med. Brug selvfølgelig aldrig halsbånd der er designet til at stramme om hundens hals når du trækker i snoren.
Når du løber med hund om aftenen
Løber du om aften når det er mørkt, skal du huske at bruge reflekser, så både du og din hund er synlige på løbeturen. Der findes et hav af reflekser og lygter til hundeudstyr.
Læs mere i vores guide: 5 tips i mørket - sørg for at være synlig, når hunden luftes samt på rideturen
Gode råd til løb med hund
- Sørg for opvarmning af dig og din hund. Varm op med 10 minutter gang i rask tempo, før du langsomt øger hastigheden og begynder at løbe. På samme måde er det en god ide at falde lidt ned igen, ved at gå i normalt tempo de sidste 10 minutter inden I er hjemme igen.
- Husk reflekser og lys hvis du løber i mørke.
- Sørg for at hunden har haft mulighed for at besørge inden du starter løbeturen.
- Vær opmærksom på om din hund viser træthedstegn -undgå at presse hunden.
- Brug snor, halsbånd eller sele der egner sig til løb.
- Hvalpe bør ikke løbe før de er fuldt udvoksede og fysisk modne. Så vent til din hund er mindst et år gammel, før du begynder at løbetræne med den.
- Evnen til at løbe afhænger af hundens alder og generelle helbred, så tag det roligt med ældre hunde. Vær særlig opmærksom hvis din hund har slidgigt eller er en brachyocephale (fladnæset) race såsom bulldogs, mops og andre racer med smalle luftveje.
- Husk at din hund også bliver tørstig - tilbyd din hund vand ca. hvert 20. minut.
- Selv de bedst trænede hunde bliver også trætte. Sæt gerne en grænse for hvor langt I skal løbe inden løbeturen startes.
- Det er en god idé, at få en dyrlæge til at lave et sundhedstjek på din hund, hvis du planlægger et løbe program - især hvis du har planlagt hård træning.
- Løb aldrig på en varm sommerdag – der er risiko for at hunden får hedeslag.
- Vær opmærksom: ved løb i høj hastighed kan en hund der løber ind foran dig fx. hvis den ser eller hører noget uvant, give risiko for at forstyrrer dit løb og i værste tilfælde forårsage du falder over den så du eller hunden kommer til skade.