Vandet lindrer og giver modstand, og modstanden øges i takt med hastigheden på dyrets bevægelser. Træning på vandløbebånd er derfor ideel som genoptræning efter skader og operationer. I forhold til svømning kan træningen på vandløbebånd blive mere kontrolleret, men denne øvelse er sværere at dosere, og derfor sker træningen på et vandløbebånd altid med en instruktør. Udstyret kaldes også undervandsløbebånd, water treadmill eller water walker.
En Water walker er et bassin med løbebånd i bunden, hvor man udnytter både vandets opdrift og modstand.
Træning i vand har en række fordele, fordi belastningen af musklerne er stor, men leddene skånes. Vandet giver modstand (muskel træning), men samtidig får hunden opdrift, så den ikke skal bære hele sin vægt (aflastning af leddene). Patienter, der er blevet opereret i knogler, led og muskler samt patienter der lider af gigt, har derfor stor glæde af at træne i waterwalkeren. Det skal understreges, at genoptræning er ligeså vigtig som selve ledoperationen.
Effektiv genoptræning forbedrer resultatet af operationen, og afkorter rekonvalescens tiden. Hundens skridtlængde er normal eller øget under træningen i water-walkeren, hvilket ikke kan opnås ved svømning. Overvægtige hunde og hunde, der har behov for at komme i god fysiskform (f.eks. inden jagt-sæson eller agility konkurrence) kan også med fordel bruge denne træningsform.
Water-walkeren er en stor rustfri tank med ruder på 3 sider. Bagklappen kan åbnes og fungerer som rampe, så hunden selv kan gå ind. Når træningen starter fyldes tanken med vand, og dybden justeres efter hundens højde. Et løbebånd er monteret i bunden, dette skal hunden gå/trave på under træningen. Hunden skal ikke svømme i tanken, som ved anden vandtræning.
Ph-værdien holdes neutral, og der er tilsat klor for at holde vandet fri for bakterier, virus o.s.v. Vandets temperatur holdes mellem 24-28 C°, hvilket er meget bedre for syge led og muskler i forhold til det kolde vand ved stranden. Inden hunden går op i water-walkeren skal den skylles, så snavs og urenheder ikke kommer med i tanken. Efter træningen skylles hunden igen for at få vasket klorvandet ud af pelsen.
De kontrollerede forhold med stabil jævn bund, tilpasset hastighed, vandhøjde og temperatur er vanskelig at finde i naturen, så derfor er water-walkeren den optimale træningsmetode. Desuden varetages behandlingen af veluddannede veterinærsygeplejersker med særlig indsigt i genoptræning og fysioterapi. Dette sikrer, at hunden ikke overbelastes, og der opnås optimal genopbygning af muskulaturen.
For at optimere ledbehandlingen anbefaler vi fodring med speciel foder, der styrker og genopbygger leddene som Royal Canin Mobility Support eller Hills j/d. Tilskud med Flex Vital vil også gavne behandlingen.
Vores mål er at skabe de bedste forhold for din hund under træningen.
Vi sørger for, at vandets kvalitet altid er i top ved at kontrollere vandets beskaffenhed flere gange dagligt og foretager evt. nødvendige justeringer løbende.
For at træningen bliver sikker og optimal, er det vigtigt at følgende baderegler følges.