Vaccination af kat

Vaccination af kat beskytter katten mod sygdomme såsom kattesyge, katteinfluenza, katteleukæmi og chlamydia. Ved udlandsrejser vaccineres også mod rabies.

Evidensias dyreklinikker og dyrehospitaler følger de nyeste anbefalinger, der udgives af World Small Animal Veterinary Association (WSAVA) og Advisory Board on Cat Diseases (ABCD) og som løbende opdateres med den seneste nye viden og anbefalinger.

Vaccinationsprogrammet for den enkelte kat tilrettelægges af dyrlægen i samråd med ejer ud fra en risikovurdering baseret på hvordan katten holdes (er den ren indekat, ren ude kat osv.) samt i hvilket område katten har sin gang. Der er flere vira, der er hyppigere i nogle områder af landet end andre / hvor mange vildtlevende katte findes i området og lignende hensyn, der skal tages i valget af vaccinetype og hyppighed.

Derfor bør katte vaccineres

Vaccination medfører et immunrespons, der beskytter mod den pågældende sygdom. Udover at beskytte den enkelte kat, medfører bred vaccination af kattebestanden en generel sygdomsforebyggelse, som overordnet mindsker risikoen for udbrud af infektionssygdomme.

Jo flere katte, der vaccineres, jo lavere forekomst vil der være af disse livstruende infektionssygdomme i kattebestanden, hvilket igen gør, risikoen for smitte og virusspredning mindskes betydelig.

Indekatte og vaccination

Indekatte bør også vaccineres. De er af gode grunde ikke helt så udsat for at blive smittet som udekatte, men f.eks. kan deres ejer eller gæster i hjemmet bringe vira med sig hjem og på den måde kan de blive smittet. Har man voilere eller udegård, kan kattene komme i kontakt med andre katte gennem hegnet og lignende.

 Sygdomme katten vaccineres imod

Vacciner til katte indeholder kernevacciner og derudover tillægsvacciner, alt efter hvilket behov, der er for smittebeskyttelse.

Kernekomponenterne er kattesyge (panleukopeni = FPV) og katteinfluenza (calici = FCV og herpes = FHV). Tillægsvacciner er katteleukæmi (FeLV) og chlamydia (Ch). Hvis katten skal til udlandet er det et krav, den også vaccineres mod rabies.

Bivirkninger ved vaccination af kat

Efter vaccinationen kan der i sjældne tilfælde opstå en lille midlertidig hævelse på stedet, hvor vaccinen gives. Denne forsvinder ofte i løbet af 14 dage. Sjældent ses mild forbigående feber og lidt vandig øjen-/næseflåd.

Hvis der opleves bivirkninger efter vaccination, anbefales det at kontakte dyrlægen

Hvor ofte skal katten vaccineres?

Killinger hvis mor er regelmæssig vaccineret vil oftest være beskyttet af antistoffer moderdyret de første leveuger. Oftest vil disse antistoffer forsvinde indenfor de første 8-12 leveuger, hvorefter det er vigtigt med aktiv immunisering via vacciner. Killinger med ingen eller lav antistof niveau er langt mere sårbare, disse kan have gavn af tidligere vaccination. Andre killinger har så højt et antistof niveau optaget via deres mor, at de ikke respondere på vaccination før 16 ugers alderen. Det betyder, at der ikke er en enkelt vaccineprocedure, der dækker alle katte og det er derfor vigtig, dyrlægen vurderer hvad der er nødvendigt for den enkelte kat.

Det anbefales der gives 2 vaccinationer (basisvaccination) med 3-4 ugers mellemrum og en tredje mellem 14-16 ugers alderen. Hvis killingen vaccineres første gang ved 12 ugers alderen, gives kun 2 vaccinationer med 3-4 ugers mellemrum.

Herefter gives en booster vaccination ca. 1 år efter basisvaccinationen. Efter dette vurderes der hvert år, hvilke vacciner der er nødvendig for den enkelte kat.

Hele vaccinationsprogrammet er for at katte, kan udvikle bedst muligt immunforsvar og dermed undgå at blive syg, hvis den smittes med en af de vira, den vaccineres mod.

Oversigt over vaccinationer

• Basisvaccination: (FPV, FHV, FCV, FeLV, Ch): 8uger + 12 uger + 16 uger
• Booster
  • FPV: 1 år efter basis, herefter hver 3. år eller hyppigere
  • FHV + Ch: 1 år efter basis og herefter årligt
  • FeLV: 1 år efter basis og herefter hver 2-3 år eller hyppigere
  • Rabies: Hver 3. år

Sygdomme katten kan vaccineres mod

Kernevaccination af kat

Kattesyge (Feline Panleukopeni) – FPV

FPV er en alvorlig infektion, der er tæt relateret til Parvovirus hos hund. Den er meget smitsom og smitter via fæces. Sygdommen giver en infektion med diarre, der ofte er blodig, og opkast. Der er stor risiko for dehydrering. Samtidig angribes de hvide blodlegemer, der normalt bekæmper en infektion i kroppen. Sygdommen kan være livstruende, specielt for killinger og ungkatte. Drægtige hunkatte kan smitte deres fostre og i disse tilfælde, kan fostrene få en fejludvikling af lillehjernen (Feline ataxia syndrome). Virus er meget stabilt og levedygtig i omgivelserne, det vil sige risikoen for overførsel af smitte fra kat til kat er meget stor.

Herpes

FHV er meget udbredt i kattepopulationen i hele verden. Katte kan have en latent kronisk infektion, hvor katten ingen symptomer har. Dette er som ofte efter en akut infektion, hvor katten har symptomer i de øvre luftveje og øjnene. Symptomerne er oftest nysen, næseflåd og øjenbetændelse. Virus kan smitte fra morkat til killinger selv i en hel ung alder, hvis morkatten ikke er vaccineret. Smitte sker via sekreter fra øjne og næse. Den akutte infektion varer oftest 10-14 dage. Nogle katte kan udvikle kroniske læsioner i øvre luftveje og i øjne.

Calici

FCV er en meget smitsom virus, der er meget udbredt i hele kattepopulationen. Smitten sker primært via direkte kontakt med spyt og næseflåd i de akutte faser af sygdommen. Men virus er meget modstandsdygtigt og kan overleve i omgivelserne i op til 1 måned på tørre flader ved stuetemperatur og endnu længere under køligere omstændigheder og kan overleve i lopper i op til 1 uge. Symptomerne er ofte akutte mundhule og øvre luftvejssymptomer, men også kronisk mundhulebetændelse. Der ses hyppigt sår på kanten af tungen, næseflåd og øjenflåd og der kan ses smerter fra led og der kan i sværere tilfælde udvikles lungebetændelse.

Tillægs vaccination af kat

Chlamydia (Ch)

Chlamydia smitter via øjensekreter og ses hyppigt, hvor mange katte er sammen og oftest hos yngre katte. Symptomerne er intens øjenbetændelse, med kraftig rødmen og svigen i øjnene. I starten er øjenflådet vandigt men bliver senere tykkere og gulligt. Der kan ses feber, kvalme og vægttab. Symptomerne opstår 2-5 dage efter smitte. Katte, der har været smittet, udskiller chlamydia ca. 60 dage efter infektion og nogle endnu længere.

Feline leukæmi virus (FeLV)

FeLV er ligesom de ovenstående vira udbredt i hele verden. Det ses hyppigere i områder, hvor kattepopulationen er tæt og der kan derfor være stor forskel fra område til område. I Europa er hyppigheden af FeLV faldet pga. hyppigere vaccination af kattene. FeLV overlever ikke længe udenfor katten og den uskadeliggøres let ved almindelige rengøringsmidler. Til gengæld er det en meget alvorlig infektion, der medfører nedsat immunforsvar, anæmi og lymfekræft. Prognosen er dårlig og de fleste katte dør indenfor 3 år efter at være blevet smittet. Virus udskilles i spyt, næseflåd, fæces og mælk.

Rabies

Rabies er en virus, der angriber nervesystemet. I Danmark findes den kun i flagermusebestanden i nogle områder. Den indgår derfor ikke som en kernekomponent i vaccinerne. Ved rejse til udlandet er det et lovkrav, at både katte og hunde vaccineres mod rabies. Vaccinen skal dokumenteres i et pas, er udfærdiges hos dyrlægen. Vaccinen skal gives mindst 21 dage før udrejse. Øvrige regler for rejse til de enkelte lande kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Infosheet omkring vaccination af kat

Hvornår bør du vaccinere din kat og hvad skal den vaccineres imod?

Download og print oversigten, så du altid har overblikket.

Du finder yderligere download materiale herinde.