Vaccination af hund

Evidensias dyreklinikker følger de nyeste anbefalinger, der udgives af World Small Animal Veterinary Association (WSAVA), og som løbende opdateres. Derudover er der i de senere år kommet nye godkendelser på de tilgængelige vacciner på det danske marked, hvilket har betydet ændringer i forhold til tidligere, hvor man vaccinerede hunde mod alle sygdomme hvert år.

Vaccinationsprogrammet for den enkelte hund tilrettelægges af dyrlægen i samråd med ejer ud fra en risikovurdering baseret på hundens adfærd og færden. Eftersom der kan være individuelle hensyn at tage afhængig af smitterisikoen for den enkelte hund, vil man som hundeejer opleve, at dyrlægen spørger ind til blandt andet adfærd og kontakt med andre hunde.

Hvorfor skal hunden vaccineres?

Den lave forekomst af de globalt set livstruende infektionssygdomme hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus skyldes effektive vaccinationsprogrammer igennem mange år i hundebestanden.

Vaccination medfører et immunrespons i hunden som beskytter mod den pågældende sygdom. Udover at beskytte den enkelte hund medfører bred vaccination af hundebestanden en generel sygdomsforebyggelse som overordnet mindsker risikoen for udbrud af infektionssygdomme.

Sygdomme hunden vaccineres imod

Vacciner til hunde indeholder 3 kernekomponenter og derudover tillægsvacciner, alt efter hvilket behov der er for smittebeskyttelse.

De 3 kernekomponenter er hundesygevirus, parvovirus og adenovirus (smitsom leverbetændelse). Disse 3 komponenter gives til alle hunde, da sygdommene, de forårsager, er livstruende og globalt forekommende.

Der er tale om virusinfektioner. Virus kan ikke behandles, hvilket gør en eventuel infektion om end mere alvorlig. Det er veldokumenteret, at kernekomponenterne giver beskyttelse i 3 år ad gangen.

Derudover kan der være behov for at vaccinere hunden mod sygdommene leptospirose og kennelhoste. Hvis hunden skal med til udlandet, er det et krav, at den er vaccineret mod rabies.

Hundesygevirus

Alvorlig infektion som spreder sig med blodet til lymfesystemet og videre rundt i kroppen. Symptomer på infektion kan blandt andre være feber, flåd fra øjne og næse, diarre og opkast samt slingerhed. Sygdommen kan være livstruende, men er sjælden i Danmark.

Parvovirus

Infektion som giver kraftig, blodig diarre og opkast med stor risiko for dehydrering. Samtidig angribes og ødelægges de hvide blodlegemer, som normalt bekæmper infektioner i kroppen. Sygdommen kan være livstruende, specielt for hvalpe og unghunde. Virus er meget stabilt i omgivelserne, det vil sige, risikoen for overførsel af smitte fra en hund til en anden er stor.

Adenovirus

Virusinfektion som giver leverbetændelse. Den kan også være årsag til luftvejsinfektion. Sygdommen er livstruende specielt for hvalpe. Der ses blandt andet feber, blødninger og smerter i bugen.

Leptospirose

Infektionssygdom forårsaget af en gruppe af spiralformede bakterieagtige organismer. De findes især i områder med stillestående vand, og det er gnavere (rotter og mus), som er naturlige ’værter’ for leptospirose.

Leptospirose kan angribe forskellige pattedyr, herunder både mennesker og hunde. Infektionen er livstruende, og den beskadiger primært lever og nyrer samt kan forårsage blødninger.

På nuværende tidspunkt er det muligt at vaccinere mod 4 ud af de mange undertyper af leptospirose, som findes. Disse 4 er nogle af de mest aggressive typer. Beskyttelsen ved vaccination holder i 1 år.

Kennelhoste

Kennelhoste er en samlet betegnelse for forskellige virus og bakterier, som giver infektion i de øvre luftveje. Sygdomskomplekset giver en kraftig hoste, og risikoen for smitte mellem hunde er stor, da den er luftbåren. I nogle tilfælde kan sygdommen resultere i en lungebetændelse. Faktorer som blandt andet stress og samling af mange hunde på ét sted spiller ligeledes en rolle. Smitte sker derfor ofte på hundepensioner, kenneler og hundeudstillinger.

De hyppigste årsager til kennelhoste er Parainfluenzavirus og bakterien Bordetella bronchiseptica. Disse er det muligt at vaccinere imod, og der er beskyttelse for 1 år ad gangen.

Rabies / hundegalskab

Rabies er en virusinfektion, der angriber nervesystemet. I Danmark findes den kun i flagermusebestanden. Den indgår derfor ikke som en komponent i vaccinerne. Ved rejse til udlandet er det imidlertid et lovkrav, at både hunde og katte vaccineres mod rabies. Vaccinen skal dokumenteres i et pas, der udfærdiges hos dyrlægen. Vaccinen skal gives mindst 21 dage før udrejse. Øvrige regler for rejse til de enkelte lande kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Evidensias generelle anbefaling af vaccinationsprogrammer til hund

Hos Evidensia tilrettelægger vi et vaccinationsprogram, der passer til din hunds adfærd og færden. Det vil være baseret på en risikovurdering fra år til år. Nedenstående information kan dog give en indikation af, hvad der generelt bliver anbefalet på Evidensias dyreklinikker.

Vaccination af hvalpe

De fleste hvalpe når at få 3 basisvaccinationer, nemlig ved 8, 12 og 16 ugers alderen, da de typisk opstartes på vaccination, når de er 6-8 uger gamle og skal til at forlade opdrætterens hjem. Vaccination ved 6-8 ugers alderen gives for at påbegynde vaccinebeskyttelse, når hvalpen skal ud i det nye hjem og dermed også ofte kommer i kontakt med nye hunde i forbindelse med den meget vigtige socialiseringsproces. Efter første vaccination bør hvalpen vaccineres yderligere to gange med cirka 4 uger imellem hver vaccination. Den sidste vaccine giver vi, efter hvalpen er fyldt 16 uger. Dette sikrer størst mulig chance for en god reaktion på vaccinen, det vil sige, at kroppen danner tilstrækkeligt immunrespons til at give beskyttelse mod infektion.

Vaccination mod rabies gives tidligst ved 12 ugers alderen.

Vaccination af unghunden og den voksne hund

De sidste nye anbefalinger er, at første revaccination efter hvalpevaccinationerne gives igen allerede i unghundetiden fremfor, som tidligere, at vente, til hunden er fyldt 1 år.

Hos Evidensia indkalder vi således til et unghundeeftersyn, hvor vi anbefaler revaccination samtidig med et eftersyn af tilvækst, tandskifte, adfærd med mere. Derefter behøver hunden kun revaccination hvert 3. år for de 3 kernekomponenter i vaccinen (hundesyge, parvovirus, leverbetændelse) og årligt for leptospirose og kennelhoste.

Rabiesvaccination gentages 1 år efter første rabiesvaccine er givet og derefter hvert 3. år.

Vi vil løbende opdatere vores vaccinationsanbefalinger ud fra WSAVA guidelines.

Vaccination af drægtige tæver

De vacciner, vi anvender, er godkendt til brug under drægtighed, både hvad angår kernekomponenter, tillægsvacciner og rabiesvaccinen. Derfor kan tæven stadig følge sine vacciner rettidigt, selvom hun bliver drægtig.

Derudover er det muligt at vaccinere drægtige tæver mod herpesvirus. Herpesvirus er en ’skjult’ infektion, der blusser op ved stress. Undersøgelser i europæiske lande har vist, at op mod 8 ud af 10 hunde har antistoffer mod herpesvirus, og den formodes derfor at være hyppigt forekommende. Infektion er en kendt årsag til små kuld, abort, dødfødte hvalpe, svage hvalpe og øget dødelighed hos hvalpe kort efter fødsel.

Tæven skal have to doser af herpesvaccinen. Første gang gives senest 10 dage efter parring og anden gang 1-2 uger før forventet fødsel. Hvalpene opnår såkaldt passiv beskyttelse ved at drikke råmælken fra tæven de første par levedøgn. Vaccinen beskytter hvalpene mod sygdom men ikke mod infektion med herpesvirus.

Hvordan fungerer en vaccination?

Vacciner virker via såkaldt aktiv immunisering. Det betyder, at vaccinerne aktiverer kroppens eget immunsystem til at danne et immunrespons. Dette sker ved kontakt med levende, svækkede virusstammer eller, for rabies og leptospiroses vedkommende, ved kontakt med dræbte stammer i vaccinen. Aktiv immunisering er langvarig, da en del af immunreaktionen giver produktion af hukommelsesceller i kroppen, som kan genkende infektion med virus og dermed beskytte mod infektion. Ved gentaget vaccination styrkes og forfines immunsystemets immunsvar.

Kan hunden få sygdomme den er vaccineret imod?

Vacciner er udviklet for at beskytte hunden mod alvorlige livstruende infektionssygdomme gennem aktiv immunisering. Der er enkelte tilfælde, hvor en hund kan blive syg på trods af, at den er vaccineret mod sygdommen. Det kan for hvalpe skyldes, at hvalpen, på vaccinationstidspunktet, stadig har mange antistoffer fra modermælken i blodbanen. Disse antistoffer modvirker effekten af vaccination. Dette er den primære baggrund for, at man anbefaler at vaccinere hvalpe flere gange og gentage vaccinen igen allerede hos unghunden.
Herudover findes der genetisk nogle få hunde, der ikke reagerer tilstrækkeligt på vacciner. Det drejer sig om 0,2-1 promille af hunde, og det er beskrevet, at Rottweiler er overrepræsenteret i denne gruppe af hunde.

Hvilke bivirkninger er der ved vaccination af hund?

Efter vaccination kan der opstå en lille midlertidig hævelse det sted, hvor vaccinen gives. Denne forsvinder ofte i løbet af 14 dage. Sjældent ses mild forbigående feber med deraf følgende sløvhed og nedsat ædelyst. Det er typisk hvalpe, der rammes af denne bivirkning. I meget sjældne tilfælde opstår en akut overfølsomhedsreaktion efter vaccination (også kaldt anafylaksi), som kan udvikle sig til en alvorlig og livstruende tilstand.

Hvis der opleves bivirkninger efter vaccination, anbefales det at kontakte dyrlægen.

Områder med højt smittepres

Det hænder, at der rapporteres om udbrud af parvovirus i et område af landet. Når det sker, er det særligt vigtigt at få fulgt op på, om din hunds vaccinationer er tilstrækkelige. Derudover er der regionalt forskel på, om smittepresset for eksempelvis kennelhoste og leptospirose er højt eller lavt. Dette er netop baggrunden for, at vaccinationsprogrammet for din hund bliver baseret på en løbende risikovurdering af dyrlægen ud fra din hunds adfærd og færden.

Pris for vaccination af hund

Priserne på vaccinationer kan findes på vores prislister.

Infosheet omkring vaccination af hund

Hvornår bør du vaccinere din hund og hvad skal den vaccineres imod?

Download og print oversigten, så du altid har overblikket.

Du finder yderligere download materiale herinde.