Hvis kaninen har et fejlagtigt bid, vil dyrlægen i akutte tilfælde nedslibe de lange fortænder. Hvis din kanin i stedet har problemer med kindtænderne, skal dette behandles under narkose. Det er vigtigt at din kanin bliver tilset og undersøgt, da tandproblemer ofte har underliggende (primær) årsag. Det kan være alt fra obesitet, mave-tarm problemer, urinvejsproblemer, smerter eller forkert foder.