Minimumsalderen for kastration ligger på 4 måneder, men typisk kastreres en hund omkring de 6 måneder. Ved en kastration fjernes testiklerne kirurgisk gennem et snit foran pungen. Pungen er der stadigvæk bagefter, men den er betydeligt mindre.
Hvis du som ejer er lidt tøvende i forhold til, om du skal kastrere hunden eller ej, er det muligt først at prøve den såkaldte kemiske kastration. Er du tilfreds med resultatet, er det mere skånsomt for kroppen at gå videre til en kirurgisk kastration.
Vi ser nogle gange, at en eller begge testikler ikke kommer ned i pungen, når hunden er udvokset. Dette kaldes at hunden er kryptorkid (se mere omkring ”kryptorkisme hos hund”). Testiklerne vil i disse tilfælde ligge enten i lyskekanalen, eller i maven (bughulen). Ligger testiklen i bughulen, kan nogle af Evidensias dyreklinikker foretage en laparoskopisk kastration, dvs. hunden kastreres igennem to små “porte”, fremfor en større og mere traumatiserende operation.