IRAP

IRAP er navnet på en behandling, der anvender hestens eget immunforsvar og reparationsmekanisme til at genoprette balancen og sundheden i et inflammeret led.

En tysk virksomhed begyndte i 1993 udviklingen af metoden, med henblik på behandling af gigt på mennesker. Metoden der fik navnet IRAP (Interleukin-1 Receptor Antagonist Protein), blev fra 2002 anvendt på heste i nabolandet mod syd. Kernen i behandlingen er, at man bruger hestens egne forsvarsmekanismer til at behandle ledsmerter, uden brug af kunstige kemiske substanser.

Fremgangsmåden er den, at man tapper ca. 50 ml. blod fra hesten, opbevarer dette i et varmeskab i 24 timer, hvorved en reaktion opstår, så der produceres betændelseshæmmende proteiner.

Herefter separeres serum fra blod i en centrifuge, og serum nedfryses i 5-7 portioner. Disse portioner kan nu indsprøjtes i det ømme led, hvor serumet både virker smertestillende og samtidig reducerer den ødelæggende effekt på brusken i leddet.

Den traditionelle behandling mod ledsmerter er binyrebarkhormon. IRAP behandlingen er således et alternativ til den traditionelle behandling, hvis der ikke opnås fuld effekt med denne. IRAP er også et særdeles godt alternativ, hvor den traditionelle behandling ikke er passende til den enkelte patient f.eks. på grund af fedme og/eller tendens til forfangenhed, hvor binyrebarkhormon kan være risikabelt at anvende.

Dyreklinikker der tilbyder denne behandling

Vent venligst på, at dyreklinikkerne bliver opført