Som en del af Europas største veterinærkoncern tager Evidensia Danmark et samfundsansvar

torsdag den 19. marts 2020
Evidensia-Dyrehospital—Veterinærsygeplejerske

Evidensia Danmark er i tæt dialog med myndighederne om at bidrage med værnemidler og respiratorer, såfremt der på et tidspunkt skulle blive akut brug for dette.

Det er helt naturligt for os at tage et sådant samfundsansvar

Landedirektør Ulla Pless

Hvis situationen bliver endnu mere kritisk, og der bliver behov for yderligere udstyr til den humane sektor, så er Evidensia Danmark klar til at hjælpe på lige fod med andre kolleger i branchen.

Vi vil stadig have mulighed for at hjælpe akut syge og tilskadekomne dyr og gennemføre operationer, men kan med relativ kort varsel ændre vores beredskab. Det er ikke mindst takket være vores veterinærfaglige personale, som naturligvis i forvejen arbejder under strikse retningslinjer i forhold til Coronavirus.

Alle værnemidler og respiratorer er allerede gjort op, og kan hurtigt pakkes og sendes, såfremt myndighederne beder om det. Der er tale om en koordineret indsats som for vores vedkommende går gennem Den Danske Dyrlægeforening.

Udover respiratorer er der tale om værnemidler såsom engangshandsker, kirurgiske mundbind, kitler m.v.