Evidensia var med til at fejre Roskilde Dyrskues 50-års jubilæum
I dagene 31. maj – 2. juni 2019 blev der afholdt Roskilde Dyrskue på Dyrskuepladsen i Roskilde, denne gang med et stort 50-års jubilæum at fejre. Besøgstallet blev da også rekord højt, hele 113.017 gæster havde i år valgt at lægge vejen forbi, og Evidensia var naturligvis med.
Evidensia var med til at fejre Roskilde Dyrskues 50-års jubilæum der var tydeligt markeret på hele arealet, et areal svarerende til 70 fodboldbaner. Alle stande fik udleveret en flot stor roset, der pyntede uanset hvor man kiggede hen.
Dyrlæger og veterinærsygeplejersker fra hele Evidensia stod klar i vores stand til at svare på spørgsmål om både heste, hunde, katte og andre smådyr, og det var dejligt med alle de interesserede besøgende. Der blev snakket om hvor vigtigt det er, også for hunde, at have mulighed for at få blod tilført under en livstruende operation og vores 24 timers skadestue for dyr. Derudover blev der talt om alle de muligheder man har for at passe og pleje sit dyrs tænder, og så fik vi et kort glimt af Prinsesse Mary, da hun sammen med sine livvagter gik forbi.
På standen var der mulighed for at teste sin paratviden om kæledyr i vores Quiz som rigtig mange deltog i, og der var naturligvis også en quiz for børnene. Her skulle de gætte hvilket kranie der hørte til hvilket dyr, en rigtig sjov oplevelse for alle, og udfordrende for både børn og voksne. Nogle hyggelige dage, med en masse spændende snakke og med et royalt tvist.
Roskilde Dyrskue er Danmarks største dyrskue og mødested for land og by. Det hele startede tilbage i 1882 med det første dyrskue på Sjælland, men først i 1969 rykkede dyrskuet tilbage til Roskilde Dyrskueplads fra Bellahøj, og det var denne flytning der i år kunne fejres som et 50-års jubilæum.
Vi glæder os til Roskilde Dyrskue 2020.