Evidensia har åbent hele sommeren

onsdag den 10. juli 2024
sommervagt
Sommeren er dejlig, men også en af Dyrehospitalernes travleste perioder på året. Ferie og rejser leder ofte til at flere kæledyr besøger vores dyreklinikker og dyrehospitaler.

Alle vores Dyrehospitaler og Dyreklinikker har åbent og tager imod patienter hele sommeren, og vores dyrlægevagt i Karlslunde har som altid åbent 24/7

Evidensia er altid klar til at hjælpe dig og dit dyr når det er nødvendigt.

Skadestue for akut tilskadekomne dyr

Kommer dit kæledyr akut til skade kan vores skadestuevagt i Karlslunde kontaktes. Vi ligger blot 2 minutter fra motorvejen, og har et af Danmarks mest moderne dyrehospitaler med nyeste udstyr.

Udover at være et højt specialiseret henvisningshospital, fungerer dyrlægevagten på Evidensia Karlslunde Dyrehospital tillige som skadestue for syge og tilskadekomne dyr. Der er altid fagligt personale tilstede på dyrehospitalet, så har du et akut sygt eller tilskadekommet dyr, kan du altid få fat på os. Det giver den tryghed, der er nødvendig for dig og dit dyr.

For at undgå at vores vagtteam bliver afbrudt midt i en operation, beder vi om at man telefonisk kontakter skadestuen før fremmøde.

Dyrehospitalet i Karlslunde har åbent 24 timer i døgnet – også i weekender og på helligdage. Har du et akut sygt eller tilskadekommet dyr, så ring på tlf. 77 77 77 11.

Vores vagtteam i dyrlægevagten på Evidensia Karlslunde Dyrehospital, består af dyrlæger og autoriserede veterinærsygeplejersker fra flere af Evidensias dyrehospitaler og dyreklinikker.

Flere af vores dyrehospitaler og klinikker modtager henvisningspatienter fra store dele af Danmark og Sydsverige, og har ligeledes vagtordninger de fleste dage.

Vær forberedt

Der er flere ting du som dyreejer selv kan være forberedt på i ferien:

  • Husk i god tid at bestille eventuelt medicin og foder.
  • Orienter dig om den nærmeste Dyrlæge/Dyrehospital på din rejses destination.
  • Sørg i god tid for at have vaccinationer og pas i orden, uanset om du rejser i Danmark eller i udlandet.

Vær desuden forberedt på de uventede sommer- og ferietider som ofte betyder ændrede vaner eller usædvanlige situationer, der kan betyde, at du har brug for at komme til dyrlægen med dit dyr.

Hold dig opdateret med dit normale dyreklinik/dyrehospital/Dyrlæges åbningstider om sommeren, så det ikke kommer som en overraskelse, hvis du har brug for hjælp. Se alle åbningstider på evidensia.dk.

Lav et førstehjælpsapotek til sommeren med eksempelvis solcreme, forbinding, klo- og flåttang, det er altid godt at have et ordentligt apotek til sit kæledyr.

Læs flere sommertips her

Find dyreklinik