En stærk start på året – vi vokser fortsat i Evidensia Danmark
Hos Evidensia er vi glade for at kunne byde Fasanvejens Dyreklinik og Hornbæk Dyrehospital velkommen.
Hos Evidensia er vi glade for at kunne byde Fasanvejens Dyreklinik og Hornbæk Dyrehospital velkommen.
De første fire måneder af året har budt på en positiv udvikling for Evidensia Danmark, hvor vi med stor glæde har budt velkommen til to nye klinikker i vores fællesskab.
Pr. 1. januar 2026 blev Hornbæk Dyrehospital en del af Evidensia. Dyrehospitalet har siden 2007 været drevet af dyrlæge Helle Markwardt og har opbygget et solidt lokalt omdømme i Randers og omegn. Med moderne faciliteter, et yderst dedikeret team og særlige kompetencer inden for adfærd og træning, repræsenterer Hornbæk Dyrehospital et stærkt fagligt og værdimæssigt match med Evidensia.
Det lokale fundament og den tætte relation til kunder og patienter er fortsat omdrejningspunktet i det daglige arbejde, som nu er understøttet af Evidensias fælles rammer og faglige netværk.
Pr. 1. februar 2026 fulgte Fasanvejens Dyreklinik, som dermed også blev en del af Evidensia fællesskabet. Klinikken er kendt for sine stærke faglige miljøer og et engageret team, hvor samarbejde, vidensdeling og evidensbaseret behandling er en naturlig del af hverdagen.
Hos Fasanvejens dyreklinik går høj faglighed hånd i hånd med en kultur præget af tillid, tryghed og kollegaskab. Og det er netop de værdier, som ligger helt i tråd med Evidensias måde at drive dyrehospitaler og klinikker på. Samtidig styrker Fasanvejens vores tilstedeværelse i Storkøbenhavn.
Fælles for både Hornbæk Dyrehospital og Fasanvejens Dyreklinik er et stærkt lokalt afsæt, engagerede teams og et tydeligt fokus på kvalitet i deres patientbehandlingen. Disse elementer er netop afgørende for Evidensia i vores udvidelse, men fokus er fortsat på fundamentet i den enkelte klinik.
Vi byder begge klinikker hjerteligt velkommen til Evidensia Dyrehospitaler i Danmark og ser frem til et tæt og værdifuldt samarbejde. Sammen vil vi fortsætte med at udvikle vores faglighed og sikre høj kvalitet og omsorgsfuld behandling af familiedyrene - nu og i fremtiden.