Havskildpadder fra Den Blå Planet til CT scanning på Karlslunde Dyrehospital
Havskildpadderne fra Den Blå Planet lå stille i CT-scanneren, og vi undgik derfor at bedøve dem, som man ellers normalt gør for at sikre, at dyret ligger helt stille.

Havskildpadder fra Den Blå Planet til CT Scanning

Evidensia Karlslunde Dyrehospital har haft 2 olivenfarvet ridleyskildpadder, der oprindeligt stammer fra Maldiverne, til CT Scanning.

De to havskildpadder er blevet reddet fra naturen af et Rescue Center, fordi der var noget galt med dem. Begge har samme symptomer, de flyder og kan ikke dykke ned under vandoverfladen. Den Blå Planet har sagt ja til at modtage begge skildpadder for at se, om de kan finde ud af, hvad der er galt med dem og måske kurere dem. Målet er i første omgang at få dem til at dykke.

Havskildpadde fra Den Blå Planet til CT scanning på Karlslunde Dyrehospital

Én af havskildpadderne fra Den Blå Planet inde i CT scanneren på Karlslunde Dyrehospital

CT Scanning kan påvise luft under havskildpaddernes skjold

Som første del af forløbet med at diagnosticere de to havskildpadder, har Den Blå Planet valgt at få dem CT-scannet på Evidensia Karlslunde Dyrehospital, da der højest sandsynligt er tale om en luftophobning et sted inde i kroppen. Det kan være under skjoldet men også i lungerne, tarmene, imellem organerne eller et helt andet sted.

En CT-scanning er mere detaljeret end almindelige røntgenbilleder, og optagelserne bearbejdes i en computer, så de fremstår tredimensionelt og i flere planer. Alle organer kan derfor ses tydeligt ved scanningen, og det vil være muligt at se eventuelle ophobninger af luft i hele havskildpaddens krop.

Det er normalt at finde skildpadder der flyder

Desværre ses det ofte at havskildpadder ikke længere kan dykke. Syndromet kaldes buoyancy-syndrom eller ”flyder-syndromet”, og det dækker i virkeligheden over en lang række diagnoser, der alle har det til fælles at havskildpadderne flyder. Det betyder at skildpadderne ikke kan komme til bunden og altså ikke kan fange deres mad. Ofte bliver de fundet skyllet op på strandene af Rescue Centrene eller lokale, fordi de er afkræftede.

Havskildpadderne fra Den Blå Planet flyder stadig

Vi fandt ikke noget udsædvaneligt på billederne fra CT-scanningen, hvilket under normale omstændigheder er godt, men i dette tilfælde betyder det, at Den Blå Planet ikke er kommet tættere på mysteriet om, hvorfor de to havskildpadder flyder.

Blodprøve tages fra havskildpadderne fra Den Blå Planet på Karlslunde Dyrehospital

Blodprøve tages fra havskildpadderne fra Den Blå Planet på Karlslunde Dyrehospital

Billederne er blevet sendt videre til en specialist i udlandet, der har mere erfaring i at kigge på billeder af havskildpadder, og måske kan han se noget på billederne, som vi ikke kan. Samtidigt er der taget blodprøver af havskildpadderne, der ligeledes er sendt videre.

Den Blå Planet arbejder videre med havskildpadderne, og selvom hverken billeder eller blodprøver giver noget svar, har de flere ting, de kan prøve for at få dem til at dykke igen.

CT scanninger

Mens et røntgenbillede udgør summen af alle de forskellige vævstyper og strukturer, er CT-scanningerne med deres tynde snit langt mere detaljerede.

Læs mere om CT scanninger