Koloskopi – Undersøgelse af endetarm og tyktarm

I en del tilfælde udtager dyrlægen vævsprøver (biopsier) fra tyktarmen med henblik på videre undersøgelse på eksternt laboratorium.

Hvornår foretager dyrlægen en koloskopi?

Hunde og katte med kroniske tarmproblemer, typisk kronisk diarré eller kronisk blod i afføringen, vil være typiske patienter til en sådan undersøgelse. Mange af disse patienter har fået foretaget en række andre undersøgelser, f.eks. blodprøver, røntgen, ultralyd mfl. inden selve koloskopien.

Før dit dyr kommer til en koloskopi

Som ejer vil du modtage information vedr. de praktiske forhold, som du skal følge i dagene op til undersøgelsen. Det drejer sig om længden af faste, samt omfang og hyppighed af medicinering med et afføringsmiddel, som skal følges præcist for at opnå så gode betingelser som muligt for selve koloskopien.

Sådan foregår undersøgelsen

En koloskopi kan foretages ambulant, dvs. hunden eller katten indlægges og hjemsendes samme dag, dog har dyret i nogle tilfælde glæde af et par dages indlæggelse op til undersøgelsen. Det afgøres af den enkelte dyreklinik, og vil være afhængig af hvilken mistanke/forløb der er tale om.

Udtagning af prøver

Ved undersøgelsen vil dyrlægen næsten altid udtage vævsprøver, som indsendes til et eksternt laboratorium, og kan give yderligere information efter ca. 10 dage. Der er således tale om en undersøgelse med et 2-delt svar, et svar her-og-nu ift. hvad dyrlægen kunne se, og et svar baseret på en mikroskopisk undersøgelse af de udtagne vævsprøver.

Efter dit dyr har fået foretaget en koloskopi

Typisk vil kæledyret være meget glad for noget mad, da fasteperioden nu kan afsluttes. Der vil ikke være større gener for hunden eller katten efter en koloskopi, og kun ganske lidt blod vil kunne afgå med afføringen. Det kan vare lidt før maven kommer i gang igen efter en fasteperiode. I øvrigt bør man blot følge instruktioner fra dyrlægen.