Langt de fleste tæver klarer fødslen selv helt uden komplikationer. I tilfælde, hvor tæven udvikler fødselskomplikationer, og fødselshjælp ikke kan forløse hvalpene, kan kejsersnit foretages. Dette er en operation, hvor hvalpene forløses ved at åbne tævens bugvæg og livmoder.
Kejsersnit foretages, når fødselshjælp og medicinsk behandling af fødselskomplikationer ikke har ønsket effekt eller ikke er hensigtsmæssigt i situationen. Det kan f.eks. være ved et fejllejret foster, der ikke kan rettes ud, eller ved særligt store fostre. Kejsersnit kan også være hensigtsmæssigt, hvis der f.eks. er mange hvalpe og tæven er udmattet/har svage veer, eller hvis undersøgelser viser tegn på stress hos fostrene.
I nogle tilfælde udføres planlagte kejsersnit hos hund. Dette kan f.eks. være, hvis røntgenbilleder har afsløret særligt store hvalpe, eller hvis tæven tidligere har haft problemer med at føde.
Et kejsersnit foregår i fuld narkose. For at sikre at narkosen er så skånsom for tæve og hvalpe som muligt, vil væskebehandling og iltbehandling af tæven påbegyndes, inden narkosen startes. Alt gøres klar til indgrebet, og tævens bug klippes og rengøres. Tæven bedøves med skånsom narkose, luftveje sikres og den rengøring færdiggøres.
Ved selve operationen lokalbedøves bugvæggen, og der åbnes gennem bugvæggen ind til livmoderen. Gennem et snit i livmoderen tages hvalpene hurtigt men sikkert ud, en efter en, og overleveres til en hjælper, der sørger for at fjerne fosterhinder, tørre og gnubbe hvalpene og sikre vejrtrækningen. Navlestrengene forsegles med tråd eller en klemme. Så snart alle hvalpe er ude, vil tæven ofte suppleres med stærkere smertestillende medicin. Livmoder og bugvæg lukkes, og kejsersnittet er overstået. Tæven overvåges under opvågningen, mens hvalpene holdes varme ved at gnubbe dem samt ved hjælp af varmekasse.
Dødeligheden blandt tæver, der undergår kejsersnit, er lav (1-5%). Dog kan der være situationer, hvor tæven er særligt udfordret ifm. fødslen, har infektioner eller andre forhold, der kan komplicere situationen. Da livmoderen hos den drægtige tæve er stor og har kraftig blodforsyning, kan blødninger opstå i forbindelse med indgrebet. I nogle tilfælde kan det da være nødvendigt at fjerne livmoderen. I tilfælde, hvor der er sket skader på livmoderen under fødslen, eller hvor hvalpe er døde i livmoderen, er der risiko for betændelse i livmoderen, og i nogle tilfælde, bughindebetændelse. Her vil tæven behandles med antibiotika.
Ved kejsersnit er der rapporteret en overlevelse på ca. 80-90% af hvalpe afh. af studier. Ligesom hos tæven, kan lange og komplicerede forløb forud for kejsersnittet øge dødeligheden blandt hvalpene, mens indgrebet i sig selv har ikke negativ effekt på hvalpeoverlevelse. Der er stort fokus på at udføre støttende behandling (f.eks. væskebehandling af tæven op til og under operation) og at minimere narkosepåvirkning af hvalpene.
Det er vigtigt at have in mente, at der oftest ikke er et godt alternativ, når kejsersnit anbefales. 60-80% tæver, der har fødselsvanskeligheder, kræver kirurgisk behandling. Ønsket er naturligvis om muligt at redde tæven og hvalpene, og heldigvis er dette også langt de fleste gange tilfældet.
Når tæven vågner fra bedøvelsen, lægges hvalpene til. I denne periode er det vigtigt at holde opsyn, da tæven kan være omtåget fra narkosen. Virker tæven uinteresseret i hvalpene, kan dette være grundet narkosen – langt de fleste tæver vil få naturligt moderinstinkt og passe hvalpene helt som efter en naturlig fødsel. Tæve og hvalpe vil oftest sendes hjem kort efter indgrebet, når tæve og hvalpe vurderes stabile – dette bl.a. for at minimere stress og lade tæven restituere og vænne sig til moderrollen i vante omgivelser.
Det er vigtigt at hvalpene får råmælk fra tæven indenfor de første 12-24 timer efter kejsersnittet. Ved lille mælkeproduktion, kan det være nødvendigt at supplere hvalpene med modermælkserstatning – denne erstatter dog ikke råmælken, som indeholder antistoffer, som skal beskytte hvalpene mod sygdom.
Som regel vil tæven hurtigt komme på benene efter kejsersnittet og klare hvalpeplejen flot. Hvalpene bør vejes dagligt for tilvækst i løbet af de første par uger.
Det er vigtigt, at tæven har adgang til næringsrigt foder og kommer i gang med at spise. Tæven vil typisk få udleveret smertestillende medicin til dagene efter kejsersnittet. Tæven vil have et sår på midten af bugen (mellem mælkelisterne), som oftest vil være syet med indvendige sting, der ikke generer hvalpene, når de dier. Såret heler i løbet af 10-14 dage. Undervejs skal såret efterses for blødning, hævelse, rødme og betændt flåd mindst 2 gange dagligt. Såromgivelserne kan renses forsigtigt med saltvand. Tæven vil have udflåd i dagene efter kejsersnittet – kontroller, at dette ikke er ildelugtende, samt at det aftager løbende. Hold øje med at tævens mælkekirtler ikke bliver røde og ømme. Hjemme kan tævens temperatur tages 2 gange dagligt (normal 37,5-39,0 grader) i dagene efter operationen for at kontrollere, at tæven ikke udvikler feber, som kan være tegn på infektion.