Shockwave terapi har sin vorden tilbage i 1980`erne, hvor man på mennesker begyndte at anvende shockwave bølger til knusning af blære- og nyresten, hvormed kirurgi kunne undgås. Shockwave terapi anvendes fortsat som erstatning for kirurgi på humansiden, men har yderligere fundet ortopædisk anvendelse specielt til ligament- og knogleskader samt til smertelindring via triggerpunkter.
En shockwave bølge er en akustisk bølge, som overfører en stor mængde energi til det væv i kroppen, som behandles. Under en shockwave bølge dannes et negativt tryk. Mængden af overført energi bestemmer, hvor dybt behandlingen går, hvilket varierer fra huden til ca. 7 cm dybde.
Shockwave terapi kan enten doseres som en fokuseret bølge eller en radieret bølge. Den fokuserede shockwave er baseret på en højenergi bølge, hvor en meget stor mængde energi rammer et lille område i vævet i et cigarformet fokusområde. Denne behandling har en penetrationsdybde på ca. 7 cm og 6 mm i bredden. Ved den fokuserede shockwave behandling optages ingen energi i huden.
Den radierede shockwave er baseret på lavenergi, hvor energien er størst ved hudoverfladen og aftager i dybden. Behandlingen har en penetrationsdybde på ca. 4 cm, og bølgerne spredes i en vifte ind i vævet.
Shockwave resulterer bl.a. i:
Shockwave bølger skubber via energitilførslen til vævet en kronisk skade i retning af en akut skade, hvormed den fremmer kroppens egen evne til at hele op. Shockwave bølgerne får yderligere bobler af nitrogen (som findes overalt i kroppen) til at briste, hvorved der frigives nitrogen, som neutraliserer smerte-stoffet ”substans P” og dermed virker smertelindrende.
Shockwave terapi bruges først efter fastsættelse af en diagnose. I de fleste tilfælde bliver ultralydsscanning brugt til at dosere shockwave behandlingen så præcist som muligt på det beskadigede væv.
Shockwave terapi kan bruges til behandling af følgende diagnoser:
Hvorvidt shockwave terapi vælges som behandling til en given skade beror altid på en vurdering af den enkelte patient. Humant anvendes behandlingen bl.a. til tennisalbuer, musearme, golfalbuer, løberknæ og hælsporer.
Shockwave behandlingen foregår på stående hest, hvor hesten er bedøvet. Det behandlede område klippes, vaskes og påføres en kontakt-gel, hvorefter behandlingen foregår ved at dyrlægen holder shockwave apparatet mod huden og behandler skaden. Huden forbliver intakt, og hesten står roligt under behandlingen. Efter ca. ½ time er hesten atter vågen.
Der skal typisk gives 3-5 behandlinger med 10-14 dages interval.
Man finder faktisk ingen bivirkninger af shockwave terapi på heste. Hos mennesker er rapporteret om små blødninger i underhuden (kun ved radieret shockwave) og moderat ømhed i det behandlede område i nogle timer efter behandling. I enkelte tilfælde er rapporteret om ømhed i op til 2-3 dage. Disse bivirkninger forsvinder på kort tid. Der kendes ingen varige bivirkninger.