Orm hos får – Symptomer og behandling

Stort set alle almindeligt forekommende orm og andre indvoldsparasitter hos får i Danmark smitter ved, at får og lam optager larver eller æg med græsset. For coccidiernes vedkommende (encellet organisme) sker smitten dog både i indendørs og udendørs omgivelser.

Er orm skadelige for får?

Stort set alle får har ormeinfektioner på et tidspunkt i livet. Sygdom opstår, hvis belastningen er for stor. Smitten øges markant, hvis dyrene går vedvarende på samme areal, og for flere parasitarters vedkommende, kan massiv infektion føre til sygdom og død.

En lavere, men stadig for stor belastning af orm, fører til dårlig trivsel og lav tilvækst hos de unge dyr, ligesom fårenes almentilstand kan svækkes, så de vanskeligere modstår andre sygdomme.

Hvilke orm har får i Danmark?

De almindeligste orm (og andre indvoldsparasitter) hos får i Danmark omfatter:

• Løbeorm
• Blodorm (hæmonchus)
• Nematodirus
• Lungeorm
• Bændelorm
• Coccidier (encellet organisme)
• Leverikter

Hvordan stilles diagnosen?

Da de fleste af parasitterne anretter størst skade på dyrenes organer i larvestadiet, og der derfor endnu ikke nødvendigvis er voksne, æglæggende parasitter i tarmen, bruger dyrlægen i nogen udstrækning symptomerne som mål for, om der er tale om behandlingskrævende parasitbelastning.

Dyrlægen kan desuden på gødningsprøver fra får udføre ægtællinger fra de voksne orm i tarmsystemet og for nogle orms vedkommende lave undersøgelser for forekomst af larver i gødningen.

Typisk er de unge dyr mest udsatte for parasitinfektioner. Ved en sygdomsfremkaldende parasitbelastning i en flok, ses oftest flere syge dyr eller dyr i mistrivsel samtidig.

Symptomer på orm hos får

Vægttab, vommethed, diarré, blodmangel og hoste er de fremherskende symptomer alt afhængig af hvilken parasit, der er tale om.

Hvis det første tegn på problemer du som ejer oplever er et dødt dyr på marken, er det en god ide at lade det obducere.

Sådan forebygges sygdom ved orm hos får

• Foretag rutinemæssige ægtællinger på gødningsprøver, især hen over græsningssæsonen, så der kan gribes ind hvis belastningen stiger.
• Det er væsentligt, at man har en høj græsmarkshygiejne. Dette betyder skift af arealer, hvor der går får fra år til år, så parasitbyrden uddør/ reduceres imellem afgræsningerne. Man kan lade andre dyrearter græsse skiftevis med fårene eller tage slet til hø/wrap.
• Afpasse antal får til arealet. Undgå nedgræsset areal. For mange får i forhold til arealet vil medføre nedgræsning og dermed optagelse af relativt flere ormelarver.
• For leveriktens vedkommende forefindes den kun i områder med stillestående ferskvand/brakvand – disse områder bør undgås eller hegnes fra.
• Hold høj hygiejne i stalde og flyt  jævnligt udendørs foder- og vandtrug, da coccidiesmitten opformeres kraftigt ved gødningsophobning og fugtighed sammen.
• Nødvendig behandling med ormemidler til får efter diagnose

Hvordan behandles orm hos får?

Orm og andre indvoldsparasitter behandles med receptpligtig medicin. Dyrlægen må kun udskrive ormekur til får, efter at have stillet diagnosen.

Får er produktionsdyr, og der er tilbageholdelsestid efter behandlingen, før dyrene kan slagtes.