Koala sidder i et træ

IVC Evidensia sender veterinærhjælp til brandkatastrofen i Australien

Dyrlæger og veterinærsygeplejersker fra IVC Evidensia rejser til Australien for at hjælpe med at pleje og behandle brandskadede dyr. De daglige meldinger og billeder fra Australiens brandkatastrofe påvirker os alle. Som dyrevenner føler vi os naturligvis ekstra påvirkede, når vi hører om de katastrofale, tragiske konsekvenser, det har for dyrelivet.

IVC Evidensia har derfor besluttet at hjælpe ved at sende dyrlæger og veterinærsygeplejersker til Australien.

“Den bedste måde vi kan bidrage er ved at tilbyde vores ekspertise og være fysisk til stede, hvor det sker. Derfor finansierer vi et team af dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der skal arbejde i Australien i mindst fire uger ad gangen. Vi mener, at dette er det eneste rigtige svar fra Europas førende veterinærkoncern”

– David Hillier, IVC Evidensias group CEO.

Sommeren i Australien fortsætter i yderligere fire måneder. Det betyder, at brandene sandsynligvis vil fortsætte, så indsatsen forventes at fortsætte indtil udgangen af ​​2020. Koordinering af veterinært personale fra IVC Evidensia tilrettelægges i samarbejde med vores australske kontakter så vi sikre den mest optimale assistance i hele perioden.

IVC Evidensia har opfordret veterinært personale til at melde sig til hjælpearbejdet, og de vil blive sat ind, der hvor der er behov for ekstra indsats – for eksempel ved arbejdet i frontlinjen eller ved at aflaste veterinært personale på de lokale dyreklinikker.

Desværre kan vi ikke forhindre brandene i at sprede sig men ved at støtte med veterinærhjælp, kan IVC Evidensia i det mindste lindre lidelserne hos de berørte dyr