Ferietiden er snart over os, og vi samles med venner og familie, tager på camping, en uge sydpå og valfarter til de danske festivaler. Det er dog ikke altid, at planerne inkluderer vores firbenede venner, og pasning af hunden bliver et projekt i sig selv.
For at kunne tilbyde en hundevenlig pasningsordning, hvor der er lagt vægt på tryghed for både hund, ejer og hundepasser, har Evidensia valgt at indgå i et samarbejde med Dogley.
Som hundeejer skal man føle sig tryg, når man lader andre passe sin hund. Dogleys hundepasserne er nøje udvalgt og kvalitetssikrede gennem en individuel godkendelsesproces. Opstår der en situation, hvor de får brug for veterinærfaglig assistance, står Evidensia klar til at hjælpe.
Evidensias henvisningshospital, Evidensia Karlslunde Dyrehospital, hjælper Dogleys hundepassere med råd og vejledning, så de under pasningen altid har mulighed for at komme i kontakt med en dyrlæge og aldrig står alene med et veterinærfagligt problem. Er der brug for yderligere assistance og behandling, står alle Evidensias dyreklinikker og dyrehospitaler klar, så behandling kan ske tæt på hundepassers hjem.
Har du lyst til at lære Dogley bedre at kende og møde nogle af Dogleys hundepassere, så kig herind.