Kolding Dyrehospital

Hospitalsfaciliteter til kæledyr & heste

Idag: 08.00–17.00

Hvalpeaften

Vi afholder hvalpeaften ca. hver anden måned, hvor vi inddeler hvalpene efter størrelse, alder og temperament, og lader dem lege. Ind imellem legen er der læring for menneskene, hvor vi taler om socialisering, miljøtræning, alene-hjemme-træning, renlighedstræning og meget andet. Senere taler vi om dyrlægebesøg, og hvad man som hvalpeejer skal være opmærksom på i forhold til hvalpens/hundens helbred.

Arrangementet afholdes af vores veterinærsygeplejerske Simone, som er uddannet hundetræner og både har haft hvalpehold, unghundehold og konkurrencehold. Privat har Simone to labradors, som hun træner med på konkurrenceplan i både lydighed, spor og eftersøgning.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.