Faxe Dyrehospital

Bedste behandling til dig og dine dyr

Idag: 08.00–17.00
Se alle vores ansatte
Michaela Rossil

Dyrlæge • Certificeret mediciner • Efteruddannet inden for veterinær kiropraktik

Michaela Rossil

Dyreklinik:

Faxe Dyrehospital, Vordingborg Dyrehospital

Michaela Rossil arbejder som smådyrsdyrlæge med efteruddannelse inden for veterinær kiropraktik på Evidensia Faxe Dyrehospital og Evidensia Vordingborg Dyrehospital, og har arbejdet med smådyr i mere end 10 år.

Til dagligt arbejder Michaela med laboratoriediagnostik, celleprøver, ultralydsscanninger og røntgen af medicinske patienter. Derudover arbejder hun en del med kiropraktik af hunde og katte.

Hun interesserer sig primært for anæstesi (bedøvelse), adfærd og intern medicin, herunder specielt endokrinologi (hormonsygdomme). Derudover har Michaela en passion for hundetræning, og for hvordan vi kan passe bedre på vores brugshunde, så de holder længst muligt. Dette var grundlaget for hendes beslutning i at tage en efteruddannelse i Veterinær Kiropraktik.

Michaela lægger vægt på god faglig rådgivning om sygdomme og adfærdsændringer. Det er desuden vigtigt for hende at bidrage til at hvalpe og killinger får en god start på livet ved deres nye familie.

Erfaring

Michaela har arbejdet på Evidensia Faxe Dyrehospital siden 2008.

Inden da har hun arbejdet på Køge Dyreklinik.

Michaela har taget en 3-årig efteruddannelse i intern medicin hos smådyr (GPCertSAM) fra ESVPS (European School of Postgraduate Veterinary Studies). Derudover har hun også en 2-årig efteruddannelse i Veterinær Kiropraktik fra IAVC (International Academy of Veterinary Chiropractic).

Hun er medlem af en ERFA-gruppe i anæstesi (bedøvelse), hvor erfaringer og viden omkring anæstesi og smertebehandling af hund og kat deles mellem kollegaer.

KURSER

Michaela har deltaget i flere kurser inden for:

  • Ultralydsscanninger
  • Kardiologi (hjertesygdomme)
  • Opthalmologi (øjensygdomme)
  • Øjenkirurgi
  • Analgesi (smertebehandling)

Egne dyr:

2 katte og en schæferhund