Dahlgaard Dyreklinik

Din dyreklinik i Birkerød - Smådyrsklinik i hyggelige omgivelser

Idag: 08.00–19.00
Se alle vores ansatte
Laura Johansen Hald

Dyrlæge

Laura Johansen Hald

Dyreklinik:

Dahlgaard Dyreklinik

Laura har bred erfaring fra familiedyrspraksis, hvor hun siden sin færdiguddannelse har arbejdet som dyrlæge på Evidensia Djurkliniken Ystad, Centrum Dyreklinik København og Evidensia Karlslunde Dyrehospital. Senest har hun haft sin gang som faglig leder hos Royal Canin, der udvikler foder til hunde og katte.

Laura brænder for intern medicin med særlig fokus på klinisk ernæring, som hun har specialiseret sig i gennem sit job hos Royal Canin. I vil derfor opleve, at Laura spørger særligt ind til ernæring, når hun møder jer på klinikken. Derudover har Laura en særlig interesse for katte og kattesygdomme, og går meget op i at sikre kattene et trygt besøg på dyreklinikken, ved hjælp af særlig håndtering og undersøgelser på kattenes præmisser.

Laura arbejder til daglig primært med de tungere medicinske udredninger, og hun varetager herunder både ultralydsscanning og endoskopi (kikkertundersøgelser). Det er også Laura, som står for vores ernæringskonsultationer og slankeforløb. Herudover udfører Laura almen bløddelskirurgi og akutkirurgi.

Erfaring

Laura har arbejdet på Evidensia Dahlgaard Dyreklinik siden oktober 2019.

Inden da har hun arbejdet som dyrlæge på Evidensia Djurkliniken Ystad, Centrum Dyreklinik København og Evidensia Karlslunde Dyrehospital. Derudover har Laura arbejdet som faglig leder hos Royal Canin.

KURSER

Laura har deltaget i flere kurser inden for:

  • Klinisk ernæring
  • Akutte og kroniske luftvejslidelser
  • Hæmatologi og blodsygdomme
  • Dermatologi (hudsygdomme)
  • Analgesi (smertebehandling)
  • Akutmedicin
  • Neurologi

Egne dyr:

Hønsehund og kat