Psykisk betinget urenlighed hos kat – kort fortalt

Det kan være nødvendigt at erkende at en kat ikke trives som indekat, at katten ikke kan acceptere hunden eller to katte ikke kan sammen. Man må i den situation lade katten få mulighed for at komme udendørs, overveje at finde et nyt hjem til hunden 😉 eller anden løsning. Heldigvis lykkes det med tålmodighed og viden at løse langt de fleste psykiske urenlighedsproblemer hos katte.

Hvis man har en kat, der bliver urenlig, og den er grundig undersøgt hos dyrlægen uden fund af diverse relaterede sygdomme, står man sandsynligvis tilbage med en psykisk betinget urenlighed hos sin kat. Det er vigtigt at gøre sig klart, at dette problem ikke løses fra den ene dag til den anden. Jo længere tid problemet har varet, jo længere tid tager det at løse det, og i nogle tilfælde lykkes det desværre ikke.

For at forstå hvorfor en kat bliver urenlig og for at løse problemet, er det altafgørende at forstå og kende kattens normale adfærd, sanser og behov og ikke mindst at have god tålmodighed.

Katte har behov for at have kontrol over deres liv og gøren. De bryder sig ikke om ændringer i deres miljø og omgivelser. Katte har nogle essentielle behov, der skal være opfyldt før de trives. Det gælder både ude- og indekatte og vilde katte. Hvis en eller flere af disse behov ikke er opfyldt, skaber det stress i større eller mindre grad hos katten. Det afhænger af kattens karakter, hvor meget de påvirkes.

Ved urin urenlighed er det vigtigt at skelne, om der er tale om strinten op ad lodrette vægge/ting eller urinering på vandrette flader/ting.

Kattens karakter

Man kan inddele katte i to karaktertyper:

1. Type 1 – er det vi kalder ”velcrokatte”. Der er katte, der er mere tolerante og rolige overfor nye situationer. Fx tager de sig ikke af gæster i huset.
2. Type 2 – de mere forsigtige katte. De kan være lige så kælne som type 1 kattene, men oftest kun overfor enkelte familiemedlemmer. De reagerer hurtigt på ændringer, gemmer sig, hvis der kommer gæster og stresser meget lettere end type 1 kattene.

De fleste katte har lidt af både type 1 og type 2 i sig. De kan f.eks. være mest type 1 eller mere type 2. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken type kat, der er tale om, når man skal forstå, hvorfor katten er blevet urenlig.

Type 1 kattene vil oftest strinte på lodrette flader, mens type 2 kattene oftest vil urinere på vandrette flader. At urinere på vandrette flader er hyppigst stressbetinget, mens strinten på lodrette flader er en mere naturlig adfærd (se nedenfor).

Essentielle behov for katte

Har man en urenlig kat, er det altafgørende at gøre op med sig selv om disse nedenstående behov er opfyldt for ALLE kattene i husstanden. Er de ikke dette, starter man der.

Jagt/leg

Jagtadfærden er meget udviklet hos katte. De har et stort behov for at bruge denne adfærd, enten som rigtig jagt på fx små gnavere eller som leg med diverse legetøj. Alle former for adfærd, der har noget med jagt at gøre, har meget høj motivationsfaktor for katten. I naturen bruger kattene det meste af deres vågne tid på jagtadfærd. Kun ca. 10-15% af deres jagter er en succes, og de bruger megen tid på at forsøge, snige sig ind på byttet, lytte, være opmærksomme osv. Hvis de ikke har denne mulighed, kan der udvikles diverse psykogene problemer, men også fysiske problemer enten som konsekvens af de psykogene problemer eller direkte konsekvens af den manglende mulighed for dette behov. Det kunne fx være fedme.

Adgang til og fra området

Kattene deler deres omgivelser op i områder. Der er her tale om psykiske områder, ikke områder, man fysisk kan se. Områderne er som ringe, der ligger uden om hinanden. Inderst er det sikre/trygge område, hvor katten sover, slapper af, spiser, leger, passer sine killinger osv. Uden om dette område ligger området, hvor katten jager og leger – dens territorie. Dette område vil katten aktivt forsvare for udefra kommende katte. Yderst er området, hvor katten går på opdagelse og finder partner (hvis den ikke er neutraliseret).

Katten har behov for fri adgang til og fra alle disse områder. Hvis man fx holder katte udelukkende som indekatte, bliver disse områder stærkt indskrænket og det kan medføre psykiske problemer.

Mad og vand

Fra naturens side spiser kattene over 10 gange dagligt. Deres mavesæk er ikke særlig stor og de trives ikke med at blive fodret en eller to gange dagligt med større måltider. Kattens natur er at bruge tid på at fange byttet (se jagt/leg) og når det lykkes, bringer de byttet med hjem til det sikre område, hvor de spiser det. Herefter er det oftest ud igen og på jagt. Sult og jagt er fuldstændig uafhængige af hinanden.

Langt de fleste katte foretrækker variation i føden og de foretrækker deres føde er ca. 25-40 grader varmt (temperaturen på deres byttedyr). Katte mangler evnen til effektivt at omdanne kulhydrater. Den optimale sammensætning af føden til en sund og rask kat er max 5% kulhydrater, ca. 50-60% protein og ca. 40-50% fedt.

Kattene spiser og drikker fra naturens side ikke det samme sted – dette bl.a. for ikke at forurene vandet med bakterier og andet fra deres byttedyr. Optimalt skal mad og vandskåle derfor ikke stå ved siden af hinanden. Desuden spiser katte helst alene, der bør derfor altid være flere mad-/vandskåle, hvis man har flere katte sammen, således en af kattene ikke forhindrer de andre fri adgang til mad eller vand. Det bedste er, at lade katten bruge tid på at få fat i maden fx ved hjælp af diverse aktivitetsfoderskåle. Således efterligner man lidt kattens naturlige jagtadfærd. Dette gælder specielt indekatte, der ikke har mulighed for rigtig jagt.

De fleste katte kan ikke lide at få trykket knurhårene bagud. De bruger knurhårene til orientering, kommunikation mv. Det er derfor bedst med en stor vandskål, så de ikke berører kanterne af skålen.

Gemmesteder helst i højden

Katte har brug for at gemme sig og/eller et trygt sted, hvor de kan betragte deres verden. De fleste katte foretrækker deres sted oppe i højde, hvor de kan kigge ned og betragte omgivelserne. Det er vigtigt, de ikke forhindres i dette, fx af en anden kat/hund, et barn eller lignende, der kommer og skræmmer dem væk eller overtager deres plads.

Søvn

Alle har brug for søvn, og det gælder også kattene. Katte bruger en stor del af deres liv på at hvile og sove. De har et søvnmønster, der ligner menneskets, hvor slumren og let søvn afløses af dyb søvn. De sover kun den dybe søvn i deres sikre område (se ovenfor) og på steder, hvor de føler sig helt trygge. Hvis de forhindres i at sove den dybe søvn, kan der ligeledes udvikles diverse psykiske og fysiske problemer.

Individuelle toilet områder

Har man kattebakke og har man flere katte, skal man optimalt have en kattebakke pr. kat + en. Disse bakker må ikke placeres tæt på hinanden, da kattene foretrækker ro og privathed, når de skal på toilettet. Tænk over om kattebakken er placeret et sted, hvor der er larm (fx ved siden af en tørretumbler), uro og manglende privatliv (kan andre katte, hunde, børn mv. forstyrre, når kattebakken skal benyttes?).

Berøring og opmærksomhed

Alle levende væsener har brug for berøring og opmærksomhed og det gælder også kattene. Det behøver ikke nødvendigvis være fra ejeren, det kan også være fra en anden kat/hund eller lignende. Type 1 kattene har oftest et større behov end type 2 kattene.

Soignering er vigtig for kattene og de har brug for et trygt sted at gøre dette. De gør det primært i deres sikre område og hvor de føler sig trygge. I nogle tilfælde bruges adfærden som overspringshandling, for at berolige sig selv i tilfælde af stress.

Hvæsse klør

Kattens kløer er meget vigtig for katten. De bruger dem til jagt og også til kommunikation. De afsætter nemlig duftstoffer fra poterne, når kløerne hvæsses. Dvs. det er helt naturligt for kattene at hvæsse kløer og det er vigtigt, at de har denne mulighed også som indekatte.

Kattens kommunikation og sanser

Synssans

Katte er gode til at skelne bevægelser. Deres syn har bedst fokus på 2-6 meters afstand, hvilket er den afstand, der oftest er, når de ligger på lur og jager deres byttedyr.

Smagssans

Kattens smagsløg er meget følsomme for temperatur og smagsindtryk. De er primært følsomme for proteiner og fedt. Smagen bruges ikke i forbindelse med kommunikation.

Følesans

Kattepoter er meget følsomme for berøring og bevægelser, men ikke særlig følsomme for temperaturer. Det er snuden og overlæben derimod. Kattens knurhår er meget følsomme og enhver berøring vil medføre lukning af øjnene. De er meget vigtige specielt hos blinde/svagtseende katte.

Hørelse

Katte kan høre meget høje lydfrekvenser (op til 60 kHz). Dette er højere end f.eks. hunden og mennesket kan høre. De har omkring 30 muskler, der styrer det ydre øre og ørerne kan drejes 180 grader uafhængig af hinanden.

Lugtesans

Kattene har 200 millioner duftceller. Denne sans er meget vigtig i forbindelse med kommunikation, men bruges ikke i forbindelse med jagt, som det sker hos f.eks. hunden. Kattens lugtesans er ikke ligeså god som hundens. Lugtesansen spiller hos katten en meget vigtig rolle i det sociale liv og er veludviklet fra fødslen.

Kattene bruger både feromoner (duftstoffer), som de udskiller fra kirtler ved mund/kind, poter, afføring og urin i deres kommunikation med andre katte (og andre dyr og mennesker). Det har den fordel, at kattene ikke behøver at konfrontere sig med hinanden, men de kan kommunikere på afstand. Urin fra en intakt hankat kan fx registreres af en anden kat mere end 1 km væk. Urinlugten holder flere uger og duftmærkerne nedbrydes efter et bestemt mønster. På den måde kan kattene lugte sig frem til, hvornår en bestemt kat har været på stedet og hvilken kat det drejer sig om (hunkat der er i løbetid, ung umoden kat, intakt hankat osv.).

Katte sætter også deres duftmærker på de ting, der ”tilhører” dem og de bruger duftmærker til at kommunikere, at her er deres trygge område, her hører de til osv. Og ikke mindst bruger de dufte til at kommunikere, hvis de er stressede, utrygge mm. Det er langt oftest det der sker, når katte bliver psykogent urenlige.

Hvordan løses psykisk betinget urenlighed hos kat ?

Vigtigst – hav tålmodighed! Det løser sig ikke fra den ene dag til den anden.

Først og fremmest skal man sikre sig alle behov er dækkede for alle kattene i huset. Man skal lege detektiv og forsøge om, man kan finde den udløsende faktor, således denne kan fjernes/afhjælpes. Det kan være en umulig opgave – fx hvis den udløsende faktor er en ny baby i huset – men så må man prøve at mindske påvirkningen og hjælpe katten bedst muligt med at finde sig til rette og blive tryg i den nye situation.

Det er yderst vigtigt ikke at straffe katten, da dette medfører mere stress og dermed forværrer situationen.

Bryd vaner inden de skabes

Ofte tisser katten på ting, der dufter meget af ejeren. Det kan være brugt vasketøj, sko, sengetøj, sofaer mv. Dette gør katten bl.a. for at kommunikere ”jeg er en del af dig, vi hører sammen”. Den afsætter sin egen duft ovenpå ejerens duft for at øge dens egen tryghed. Det kan også ske på gæsters sko, tasker eller lignende. Her forsøger katten at ”overdøve” en fremmed duft med dens egen. Igen er det stressrelateret.

Specielt hunkatte kan have en periode omkring 1 årsalderen, hvor de bliver urenlige og tisser i dyner og sengetøj. Dette skyldes hormonel ”omrokering” og denne adfærd er oftest midlertidig, men det er yderst vigtigt, man tager hånd om dette, således det ikke bliver en vane for katten.

Kommunikere med katten på dens niveau – dvs. med dufte

En rigtig god ide er også at forsøge at kommunikere med katten på dens niveau – dvs. med dufte. Der er fremstillet kunstige feromoner såsom ”Feliway”. Det er feromoner, der er de samme som dem, katten selv benytter, når den gnider sig op af ting, ejernes ben eller lignende. Disse virker beroligende, tryghedsskabende og afstressende. De kan fås både til at sætte i stikkontakten og som spray, der kan bruges direkte på de ønskede steder.

Overvej special foder eller fodertilskud

Desuden kan foder eller fodertilskud hjælpe. Der findes flere naturlig forekommende stoffer, der har en afstressende og beroligende effekt. De findes enten i kombinationsprodukter, hvor der er flere forskellige stoffer i produktet eller som rene produkter. Desuden findes foder, hvor en eller flere af disse stoffer er tilsat. De er ikke afhængighedsskabende og her ingen skadelige effekter, så de kan bruges også selvom en kat ikke har et problem. Det vil sige – har man flere katte i husholdningen, men kun én har et problem (eller i hvert fald et synligt problem), kan de med fordel bruges til alle kattene.

Brug rengøringsmidler der mindsker nye “uheld”

Når man vasker af efter et ”uheld”, er det vigtigt at tænke over, hvilke produkter man bruger. Fx skal man ikke bruge klorin, da dets duftnoter er i samme ”familie” som kattens eget urin og katten derved kan misforstå duften og tro, der er tale om en anden kat, der har afsat duften. Katte bryder sig sjældent om citrus dufte og dette kan med fordel benyttes. Husk også kattenes lugtesans er langt bedre end vores, og selvom vi synes al lugten fra urinen er forsvundet, er det ikke sikkert, den er det.

Kattebakker og kattegrus

Hvis katten tisser bestemte steder i huset, så kan man prøve at sætte en kattebakke ekstra, der hvor det sker. Når katten så begynder at benytte kattebakken i stedet for at tisse udenfor, flytter man den langsomt dag for dag, hen til det sted, hvor man gerne vil have den stående i stedet.

Sørg for kattebakken har noget grus, katten kan lide. Nogle katte foretrækker træpiller, andre krystalgrus, andre fint sand. Undgå kattebakker med låg og husk kattebakken skal være stor – og ikke mindst 1 bakke pr kat + 1. Ældre katte kan have brug for kattebakker med mindre højde, hvis de har gigt eller lignende.

Det kan være nødvendigt at erkende, at en kat ikke trives som indekat, at katten ikke kan acceptere hunden eller to katte ikke kan sammen. Man må i den situation lade katten få mulighed for at komme udendørs, overveje at finde et nyt hjem til hunden eller anden løsning. Heldigvis lykkes det med tålmodighed og viden at løse langt de fleste psykiske urenlighedsproblemer hos katte.