Forfangenhed hos heste – symptomer og årsager

Indtag af store mængder græs kan være en risikofaktor i udviklingen af forfangenhed for disponerede heste. En mundkurv kan hjælpe med at begrænse hestens indtag af græs.

Årsager

Virkningsmekanismen ved forfangenhed hos hest er ikke klarlagt fuldstændigt, men overordnet skyldes det inflammation (betændelsestilstand) i hovens lameller. Disse lameller sidder mellem læderhuden og hovkapslen og sørger for, at hovbenet holdes fast til hovkapslen. Når der opstår inflammation i disse lameller, er der en risiko for, at hovbenet løsnes fra hovkapslen, og via træk fra den dybe bøjesene kan hovbenet i værste tilfælde rotere væk fra hovkapslen. I disse tilfælde har den akutte forfangenhed udviklet sig til en kronisk lidelse.

I langt de fleste tilfælde (op til 90 %) er den udløsende faktor en underliggende stofskiftesygdom, som f.eks. PPID eller EMS. Ved stofskiftesygdommene er hestene meget følsomme for udsving i deres blodsukker og insulinniveau i blodet, hvorfor blandt andet frodigt græs eller fodring med stivelsesrigt foder/grovfoder kan udløse symptomerne. Der kan også ses forfangenhed i forbindelse med tilbageholdt efterbyrd hos hopper, ved kolik eller ved traumer, men det er mere sjældne typer.

Symptomer – Tegn på forfangenhed

I langt de fleste tilfælde bliver hesten forfangen på forbenene, i sjældnere tilfælde også på bagbenene. De hyppigste symptomer på forfangenhed hos hest er:

• Stikkende gang, især på hårdt underlag
• Forværring af haltheden ved snævre vendinger
• Forøget puls til hovene
• Forøget varme i hovene
• Smerte ved visitation af hovene
• Hesten forsøger at aflaste ved at læne vægten bag ud på bagbenene

Behandling af forfangen hest

Hvis man mistænker, at ens hest er blevet forfangen, bør man med det samme sætte hesten på en blød boks og tilkalde dyrlæge. Forløbet afhænger af, hvor tidligt sygdommen er blevet opdaget, men vil i alle tilfælde omfatte boksro på blødt underlag (helst sand) samt daglig smertestillende behandling. I det helt akutte stadie kan det være et nyttigt supplement at køle hovene for at dæmpe smerten og inflammationen. Derudover skal hesten fodres med et foder med et lavt indhold af sukker og stivelse, og hvis hesten er overvægtig, skal den slankes. Der ud over kan dyrlægen anbefale specielle sygebeslag og på sigt i samarbejde med smeden lægge en plan for fremtidig beskæring af hesten.

Oftest vil dyrlægen tage røntgen af hovene for at vurdere, om der er sket rotation og/eller sænkning af hovbenet. Dette er en vigtig information at have for at kunne udtale sig om prognosen for hesten. En mild rotation af hovbenet kan have en god prognose, hvorimod en kraftig rotation og/eller sænkning af hovbenet kan have fatale konsekvenser for hesten.

Hesten bør via blodprøver testes for underliggende stofskiftesygdomme, som kan ligge til grund for forfangenheden. Dette planlægges i samråd med dyrlægen og foretages, når hesten ikke længere er smertepåvirket, da smerter kan påvirke resultaterne.

Når det akutte forløb er ovre, lægger dyrlægen i samråd med beslagsmeden den videre plan for hesten og vurderer, om det er nødvendigt med specialbeslag i en kortere eller længere periode.